Poncho

Det er nogle dage siden, jeg blev færdig med denne poncho.

Den er strikket i Geilsk tyk uld.

Jeg havde købt 10 nøgler af hver farve, da Bente Geil solgte ud af det, men efter
 
strikkeprøven regnede jeg ud, at jeg skulle bruge 26 nøgler til en poncho, så jeg overvejede, at strikke den i flere farver, men det endte med at jeg byttede 10 nøgler rød med 10 nøgler sort hos Mona fra min strikkegruppe. Mona har ikke fået taget sig sammen til at få lavet sig en blog – ENDNU –, så jeg kan ikke linke til hende (siden har Mona endelig fået lavet sig en blog), men jeg kan

vise disse søde maskemarkører, som Mona har lavet til mig. Nå, det var et sidespring………………
Jeg fandt derudover et kit med 6 nøgler et andet sted, og så gik jeg igang med at strikke snoninger på snoninger på snoninger……….

……..et uendeligt antal snoninger.
Som så ofte er den sorte farve ikke korrekt gengivet. Farven er i virkeligheden blød sort med tweed i brun, grå og beige.

Jeg har strikket snoningerne uden brug af hjælpepind. Det har jeg aldrig prøvet før, men det gik enormt godt. De fleste anbefaler, at man kun gør det med snoninger på højst 2 masker, men denne poncho har langt flest snoninger med 4 masker og det gik fint. Det er så også et godt garn til formålet, fordi det er tweeded og derfor ikke glider, så maskerne løber, når man slipper dem. Jeg kunne dog ikke ha gjort det, hvis jeg ikke havde haft KnitPros spidse træpinde. Almindelige strikkepinde er for stumpe i spidsen.
Til gengæld har det været liiidt hårdt for venstre skulder og hånd. Skulderen har det fint nu, men jeg kan stadig få lidt snurren i fingrene og hånden, selvom det er flere dage siden, jeg strikkede den sidste snoning.

Den er skøn at ha på, og den egner sig rigtig fint i denne overgangstid.

Vi tager lige et par stemningsbilleder i efterårssolen fra vores “æbleplantage”

 
Halsen er dejligt lang. Den må blive et hit for autonome.
Men den er også skøn til kolde ører.
Eller foldet som en almindelig høj hals

FAKTABOKS
Model: Model 23 i Filati Accessoires NO. 5
Designer: Lana Grossa. Jeg ved ikke, hvilke designere, de bruger og de oplyser det ikke. Godt jeg ikke er designer der.
Garn: Geilsk tyk uld. Udgået.
Pinde: KnitPro nr 4½ og 5
Garnforbrug: Den vejer 1260 g, men jeg har kun brugt knapt 25 nøgler
Fra lager: Delvist
Bemærkninger og ændringer: Jeg har som sagt strikket den uden brug af hjælpepind, og det er gået så godt, at jeg så vidt det er muligt for fremtiden vil strikke snoninger uden hjælpepind. Jeg forventer dog, at der vil være garntyper, hvor det vil blive for svært, f.eks. hvis garnet glider for let og derfor nemt trævler op i processen. Jeg har lært det ved at se en video, som jeg kan søreme ikke finde den igen, men der er også andre måder at gøre det på, som på denne video. Jeg synes dog, at det ser lidt mere besværligt ud end den måde, jeg gør det på. Hvis man kun har to masker i snoningerne, kan man strikke dem uden brug af hjælpepind og uden at skulle slippe maskerne på denne her måde. Drops og Paa Pinden har også hver en video, men deres måde synes jeg også er besværlig. Måske skulle jeg lave min egen video……
Jeg har i øvrigt ikke ændret på opskriften.
Tilfredshed: Tip top og ug med kryds og slange. Jeg er rigtig glad for den. Den er blevet præcis, som jeg drømte om.  Jeg har nærmest lyst til at ha den på hele tiden :-)

Ud over sømandssweateren til Nicolai, er jeg igang med at strikke Merope som shawlette.

Den er skøn at strikke, men kræver nærvær, så TV-strik er det ikke for mig. Jeg er ikke så dreven en sjalsstrikker eller også er det min hjernesi, der gør det, men jeg kan ikke memorere sådan et mønster. Jeg er nødt til at se hver en maske på diagrammet.

Det var vist alt for idag

Ann

Smuthul

Jeg er blevet færdig med Smuthullet i denne uge.

Birk har været her hele ugen, så jeg har prøvet den på ham. Det er str 4 år og Birk bliver 2 år om en måneds tid, men den passer ham nu. Den er da også en smule bred i det, men længden på bullen og ærmerne har jeg tilpasset med få rækker.

Smuthullerne fungerer godt nok, og efter vask er den blød og mere ensartet, men jeg ved ikke rigtigt, om jeg er særligt begejstret for den.

Nå, nu er der jo også lang tid til vinter, så måske blir den et hit til den tid. Jeg køber måske en højhalset bluse til ham, som han kan ha på indenunder, hvis han syn’s den kradser. Birk er nu ikke sart – snarere tværtimod, så han er nok ligeglad.
FAKTABOKS
Model: Smuthul
Designer: Bente Geil
Garn: Geilsk tyk uld
Pinde: Addi Premium 6, 80 cm
Størrelse: 4 år
Garnforbrug: 150 gr bundfarve og max 25 gr smuthulsgarn
Fra lager: Nej, købt som kit sidste efterår
Bemærkninger og ændringer: Et af garnnøglerne indeholdt flere brud med knuder, som skulle åbnes og svejses. Jeg kontaktede Bente Geil, som fortalte, at hun kendte til problemet. Derfor har hun valgt at stopper hun med at føre det, og har fundet et andet garn, som skal erstatte det. Hun tilbød mig et erstatningsnøgle. Det kalder jeg service, men jeg havde jo ordnet det, så det ønskede jeg ikke – jeg ville blot gøre hende opmærksom på det, hvis hun ønskede at gå videre med det til producenten.
Jeg har strikket færre smuthuller og er startet med dem længere nede på bullen end på opskriften, fordi jeg syn’s det blev for meget. Desuden har jeg valgt at sætte de største af dem nederst på blusen, for at gi balance i tyngden. På opskriften er de placeret øverst.
Jeg har strikket få omgange mindre på ærmer og bull for at tilpasse str. 4 år til Birk.
Tilfredshed: Tjahhh. Det ved jeg ikke rigtigt. Jeg er vild med den grønne farve og farvenistrene i det Geilske tykke uld (som angiveligt kommer med i det nye garn, hun får), men jeg synes kanterne er blevet for slatne og tilfældige.

*

Her burde der være et billede af Birk med Smuthul på, men selvom han har været her en uge, har jeg ikke fået taget billeder af ham. Det har jeg slet ikke haft tid og overskud til at tænke på.
Vi har haft travlt med at gå ture – farmor på gåben og Birk på motorcykel. Det har taget tid at plukke visne blade af nabolagets ligusterhække, plukke de bedste sten rundt omkring og tage dem med hjem i motorcykelanhængeren, smide sten i bækken, ramme en stålbjælke med sten, så den sagde så sjovt, at vi måtte slå os på maven af grin, se på gravkøer, cementblandere og brandbiler, besøge naboens søn, der havde en dejlig og larmende græsslåmaskine, køre op og ned ad stejle bakker på motorcyklen igen og igen og igen og igen. Vi har spist og sovet og leget og hygget og skiftet bleer i tusindtal og ind imellem har vi set Byggemand Bob eller Toy Story.

Her er så et lidt ældre billede af een af vores ture i fars og mor kvarter, hvor ligusterhækkene også fascinerer Birk meget (??)
Hold op, hvor har det været uendeligt vidunderligt at være så tæt på Birk så længe. Vi bor meget langt fra hinanden og ser desværre alt for lidt til hinanden, så det var dejligt, at farmand skulle arbejde her i nærheden og Birk kunne tage med, så mor kunne få en hårdt tiltrængt uge alene.

Men det er s... hårdt at være farmor på heltid, skal jeg hilse og sige – også selvom jeg havde taget ferie til det!
Gudskelov kom far hjem om aftenen, og det eneste billede, jeg fik taget var af far og søn i denne hyggestund efter de havde badet og inden sengetid.
Ann