Jeg er en stor beundrer af Kaffe (udtales kæfe) Fassett.
Der er meget af det, han designer, jeg synes er for meget - for overbroderede, men han har en fabelagtig sans for farver og former, og så er han formidabelt alsidig.
Hans produktion er enorm. Han designer fantastiske boderier, flot patchwork, de smukkeste stoffer, helt speciel strik, garn og sågar porcelæn, og han udgiver den ene bog efter den anden.
Han har ingen angst for store udfordringer og kender ingen grænser for sværhedsgrad.
Når han strikker, strikker han bare derudaf uden tanke for pænhed og andre af de begrænsninger, som jeg har, når jeg strikker. Hvis man ser nogen af de modeller, han selv har strikket, er de faktisk ikke særligt pænt strikket, men på afstand ses det ikke så meget og egentlig er det også lige meget i forhold til betydningen af det motiv og de farver, han vælger. Han må have et hjernerum for kreativitet, der tillader kaos og tonsvis af detaljer.
Han strikker frem og tilbage. Ikke noget med at skyde genvej med rundpinde, saks og symaskine hos ham. Hvorfor han gør det så besværligt, har jeg nu aldrig forstået, men der er måske noget, jeg endnu ikke har hørt om eller forstået.
Jeg er i øjeblikket igang med at strikke hans tæppe "The Gridlock Throw" fra bogen "Kaffe Knits Again".
18 forskellige farver frem og tilbage. Skulle jeg strikke det igen, vil jeg dog strikke på rundpinde, for jeg kan altså ikke se fidusen ved den besværlige frem og tilbage strikning.
Jeg har længe drømt om at møde denne spændende og udadtil beskedne mand. Der har været flere muligheder, som alle er gået i vasken af den ene eller den anden grund, men så så jeg ,at han kom til Danmark i februar og jeg fik meldt mig til workshops med ham og hans partner Brandon Mably - som absolut ikke er at foragte som strikkedesigner. Også han har skrevet gode bøger. Han er tydeligvis meget inspireret af Kaffe, men han har også sin egen stil. Han er Kaffe Fassett's manager og de to bor sammen.
Kaffes workshop havde patchwork som tema, men jeg har lavet meget patchwork gennem tiderne og farvesansen er jo den samme, så det har ikke den store betydning for mig, om det er det ene eller det andet. Et foredrag i Silkeborg fik jeg også meldt mig til. Og plads var der til mig til alle tre arrangementer. Nu skal det være!
Idag har jeg så modtaget en mail med beskeden:
Kaffe har slået hoften og nogle ribben, så han og Brandon har aflyst deres tur til Danmark!
Hvad i hede, hule, h........skal det betyde?
Hvad bilder de sig ind?
Skidt med, at Kaffe har ondt, pludselig mærker alderen trykke og er træt af det hele. Nej, det, der betyder noget er, at jeg ikke får oplevet ham i februar. Han kan vel placeres i en kørestol og bukseres hertil!
Nej, spøg til side. Selvfølgelig har jeg medfølelse for stakkels Kaffe.
- Men nu har jeg lige meldt afbud til en strikkeweek-end i Sverige til sommer, hvor de også skulle komme. Jeg behøvede jo ikke rejse så langt, når de nu også kom til Danmark.
Nå, jeg må nøjes med den DVD, jeg har med ham fra et dansk interview på DK4 "En mand og hans strikketøj" fra Forlaget Akacia. Chancen for at møde ham IRL kommer nok igen engang.