Lisas brudesjal er færdigt.
Fiori di Sole betyder solsikke.
Der er jo ikke meget solsikke i det her sjal, så jeg kalder det Water Lilies – Åkander. Kanten kan godt ligne blomsterne fra åkander og bladene øverst kan så illudere åkandekronblade af den kendte art, I ved, med de meget store, lange og smalle kronblade. Husker ikke typenavnet lige nu. Måske kommer jeg på det senere*.
Lisas ansigt, der stikker op fra kronbladene bliver så ikke en solsikke, men en åkande. Personligt vil jeg hellere være en smuk hvid eller gul åkande end en stor strittende solsikke, men hvad, smag og behag er jo forskellig.
Jeg har haft mange kvaler med at vælge garn til sjalet.
Det er jo et brudesjal, men jeg har kun set brudekjolen på fotos.
Lisas mor har fortalt mig, at stoffet er perlemorsfarvet, men det kan jo være alle mulige farvernuancer, så jeg valgte alle hvide og gullige farver fra.
Lisa elsker grønt, så jeg har købt flere forskellige grønne lace-garner, men jeg har været meget usikker på, hvilket garn og især hvilken fave, jeg skulle vælge.
Jeg endte med håndfarvet Alice Lace fra Loop i London – alpaca, silke og cashmere.
Det har været dejligt at strikke dette sjal.
Der var kun en pind, der voldte mig lidt problemer, fordi det var første pind på et nyt og lidt mere kompliceret diagram, hvor jeg ikke kunne se, hvordan det skulle følge pinden før.
Til gengæld lavede jeg en uforvaren fejl med den provisoriske opslagning i nakken. Jeg missede hensigten (men det var altså heller ikke særligt tydeligt beskrevet). Da jeg var færdig med sjalet, begyndte jeg at undre mig over, at der ikke stod nogen steder i opskriften, hvad man skulle gøre med den opslagning.
Jeg opsøgte en Ravelrygruppe, der har strikket sjalet, og spurgte mig for.
Jeg gad godt ha set mit ansigt i de sekunder, hvor det gik op for mig, at jeg havde misset den mest geniale opslagning, jeg længe har set. Kæben hang nede på knæene i lang tid, og jeg ærgrede mig gul og grøn over, at jeg ikke havde fanget den.
Som hvis man går glip af et stjerneskud, fordi man kom til at blinke.
Reparationen er dog blevet næsten usynlig, så det gør såmænd ikke så meget, men jeg ville gerne ha’ nydt den perfekte opslagning.
Jeg er meget i tvivl, om hun vil kunne li’ sjalet – og farven. Brylluppet bliver meget traditionelt, så måske vil det være helt ved siden af med et grønt sjal.
Brylluppet skal stå i juni i Chicago, som har et vejr, der minder meget om vores, så måske får hun brug for det udendørs mellem akterne eller hen på aftenen – måske ikke. Vil hun ikke bruge det på bryllupsdagen, vil hun forhåbentlig kunne bruge det sidenhen.
Den yderste tungekant er en smart hæklet aflukning.
Hun kan noget, hende Romi.
Før blokning:
Under blokning med wirer for oven og nåle i hæklekanten:
Det er et bredt sjal, så jeg har strukket det mest i længden. Jeg ville gerne ha det næsten hellangt og det er lykkedes.
Sjalet er fnuglet, stærkt og meget, meget blødt.
Nu skal æsken findes frem
og sjalsnålen
Den er også designet – og fremstillet - af Romi.
Så skal der pakkes fint ind
og endelig kan det sendes til Lisa langt ovre i Los Angeles……..
Uhhh, hvor er jeg spændt på, hvad hun siger.
FAKTABOKS
Model: Fiori di Sole – Water Lilies
Designer: Romi – Rosemary Hill
Garn: Junos Alice Lace 2-ply fra Fiber Arts, håndfarvet. Farve Canopy. 70% alpaca, 20% silke, 10% cashmere. Løbelængde: 800m/100 g. Jeg tror nu, der har været noget mere end 800m, for opskriften siger, at der skal bruges godt 1200 m, hvad de andre, der har strikket det også har brugt.
Pinde: Addi Lace 3½
Garnforbrug: 110 g
Fra lager: Nej, købt til lejligheden hos Loop i London
Mål: Ublokket: 150cm x 75cm. Blokket: 175cm x 120cm
Bemærkninger og ændringer: Ingen ændringer nødvendige – kun retning af fejlen ved opslagningen. Opskriften er uden fejl og med både skrevne beskrivelser og diagrammer. Jeg synes nu det nye og finurlige ved opslagningen kunne være tydeligere beskrevet.
Tilfredshed: Af antallet af fotos i dette indlæg burde det fremgå, at jeg er ret glad for resultatet. Jeg er meget tilfreds både med garnkvaliteten, processen og resultatet. Skulle det ha været til mig selv, ville jeg dog ikke ha valgt den farve, men det er en anden historie.
Jeg har før med glæde strikket sjaler efter Romis opskrifter. Ingen af dem er blevet helt færdige endnu – f.eks. Muir, som jeg strikkede på sidste sommer. I øjeblikket strikker jeg på Merope.
*
*………en åkande med så lange og store blade findes altså ikke!
Jeg har opfundet den til lejligheden.
Ann