Christel Seyfarth

Igår var der workshop i Uldgården med Christel Seyfarth.

32 kvinder foruden Irene og Christel var kommet langvejs fra. Der var piger fra Nordsjælland, fra Nordjylland, fra det sydligste Jylland og fra lokalområdet.

Vi var alle belæsset med kurve fulde af de 20-30 forskellige farver garn af ens kvalitet med, som foreskrevet i programmet.

Alle glædede sig til at se, møde, inspireres og lære af den spændende strikdesigner.

Først fortalte Christel ca 1½ time om hvorfor og hvordan hun blev strikdesigner. Hun viste billeder fra Fanø, fortalte om Fanøs historie og om Fanøtraditioner. Der var billeder fra hendes butik med håndstrik og maskinstrik, og fra udstillinger og andre begivenheder.

Til min store skuffelse fortalte hun, at hun ikke laver opskrifter til sine maskinstrikkede designs. Dem sælger hun kun som unikastrik i butikken, så jeg må nøjes med at lade mig inspirere og klare resten selv.

Dernæst var der kaffe og kage, men ingen havde vist tid til at sidde ned og drikke kaffe, for Christel havde alle sine modeller og strikkekits med, og der var 20% på kit'ene i dagens anledning, så alle havde travlt med at prøve og udvælge og købe.

Anja var voldsomt fristet af Liljesjalet - det smukkeste af dem alle, men hun holdt stand!! Det var jeg meget imponeret over!

Selv købte jeg Folklorejakken, som jeg faldt pladask for, da jeg så Christel i jakken i TV-udsendelsen på DK-4

Til sidst viste Christel, hvordan hun laver nøgler af forskellige garnnuancer og -farver, og hun viste Fair Isle-teknik, garnendesvejsning og montering af sjaler. Sjalerne er strikket på rundpinde med en maskesamling på ca 6 masker, som sys på maskine og klippes op, hvorefter sjalskanten strikkes på og bøjes om. Lottes blomstersjal er strikket og monteret meget lig Christels - og Ruth Sørensens sjaler m.fl. I
Den metode, hun bruger til at splejse garnender sammen, er bl.a. beskrevet her og i øvrigt også i Lottes blomstersjal-opskriften.

Vi sluttede en time tidligere, fordi Christel skulle nå færgen.
Jeg kørte de to timer hjem i strålende sol ligesom på udturen. En smuk tur begge veje.

Det er første gang, jeg har været til en strikkeworkshop uden at komme hjem med en strikkeprøve af een eller anden art, men der var ikke tid til andet end at lave et nøgle og slå masker op til en prøve.

Til gengæld havde jeg allerede på turen derhen tænkt tanker om en trøje til Birk. Valmuer og liljer er måske ikke det mest nærliggende til en dreng, og traktorer og lignende er ikke lige sagen heller.
Af een eller anden grund fandt jeg på noget med yin-yan-tegn i sort-hvidt på en bund af blå og grønne nuancer a la Christel Seyfarth/Ruth Sørensen/Kaffe Fasset og med skakternede borter til ombug.
Jeg var nok inspireret af den spøgelsestrøje, jeg er ved at strikke til ham (mere om den hen ad vejen)

kombineret med, at jeg havde workshoppen med Christel i hovedet på vejen til workshoppen, så mens vi lyttede til Christel, tegnede jeg ideerne til trøjen i min logbog.

Nu må vi se.
Jeg er altså ikke god til det der med vilde impulsive farver.
Jeg er frygtelig konform, hvad angår farver og farvesammensætninger, men nu er der efterhånden så mange, der har påstået, at det blot er et spørgsmål om mod, og om at kaste sig ud i det, at jeg vel må prøve.
Jeg vil bruge de rester, jeg har i forvejen for ikke at få præstationsangst ved tanken om prisen på de fed, jeg spolerer undervejs ;-))

Bare jeg vidste, hvordan man smider en firkantet konformitet overbords. Da jeg sad til workshoppen og vandt garnnøgle af de 10-15 grønne og blå farver, jeg havde med, tog jeg helt automatisk og uden at tænke over det farverne efter tur i fortløbende nuancer i stedet for at tage en farve udenfor nuancerækkefølgen i ny og næ - eller måske oven i købet i en kontrastfarve.....Uuhhhhadadada. Det ville ha været forfærdeligt farligt.
Det er virkelig svært at gøre en firkantet konform stivstikker til en fri farvekunster sådan på en studs.

Nå, i seng, i seng.............
I morgen er atter en dag.
Måske er jeg pludselig forvandlet til farvernes mester, når jeg vågner, hvem ved.
Ann