Moebius 2

Ja, vejret peger jo ikke ligefrem mod varme halsedisser, men i marts så det anderledes ud, og ved Fiberfesten i Ry startede jeg nærmest tilfældigt på denne moebius.
Mens jeg ventede på, at jeg skulle demonstrere Magic Loop, demonstrerede Irene B opslagning til moebius. Det er Cat Bordhi’s metode, man anvender idag. Du kan se en video på YouTube her.

Jeg sad bare i baggrunden og strikkede på min Camomille (den blir ikke go, siger jeg bare), men da der manglede en færdig moebius, gik min Moebius1 rundt, og vi talte om den.
Det og et par skønne nøgler alpaca, jeg havde set på Birthe P.’s stand, inspirerede mig til at starte på en ny, som altså nu er færdig.

En moebius strikkes fra midten og ud til begge sider på en gang og med en halv snoning. Jeg har ændret en lille detalje i opslagningen, så der kommer en lille bølgekant, som jeg godt kan li, i midten af dissen.

Jeg har skiftet lidt på må og få mellem rib1 (1 ret, 1 vrang) og rib2 (2 ret, 2 vrang), og da de to nøgler alpaca fra Du Store Alpaca var brugt op, fandt jeg noget koksgråt fra Drops på lageret.

Aflukningen er Jeny’s meget elastiske aflukning, som jeg bruger meget, f.eks. til øverste aflukning til strømper, der er strikket fra tåen og op eller andre kanter, der skal være meget elastiske.
Du kan se instruktionsfotos på linket ovenfor. Beskrivelsen er på engelsk. Derfor har jeg skrevet en beskrivelse her:

Jeny’s surprisingle stretchy bind-off
Eller på dansk: Jenys ekstra elastiske aflukning.
Denne aflukning er meget nem: Første m strikkes almindeligt. Alle efterfølgende retmasker indledes med, at man slår “bagvendt” om, d.v.s. pinden føres forfra ind under garnet og op rundt om garnet. Herefter strikkes masken ret. Alle vrangmasker indledes med en almindelig slå-om (pinden oven over garnet og rundt om garnet). Herefter strikkes masken vrang. Der lukkes af ved at den tidligere strikkede maske og den nyligt udførte slå-om trækkes over den sidst strikkede maske.

Karin har fået en fantastisk flot anorak i den samme sennepsgule-lime farve, så hun skal ha denne moebius.

FAKTABOKS
Model: Moebius
Designer: by Ann
Garn: Mirasol 100% alpaca fra Du Store Alpaca, som støtter børn i Peru. Farve 2025. Drops Alpaca
Pinde: Addi 3½, 120 cm
Garnforbrug: 100 gr Mirasol og 100 gr Drops Alpaca
Fra lager: Delvist
Bemærkninger og ændringer: Beskrevet i teksten.
Tilfredshed: Garnkvalitet og farver er skønne. Størrelsen er god.

Og så en tur på havnen……..

God søndag!

Ann

Tiden er inde til raggsokker

Er I ikke enige?
Nå, ikke.

Kari ville gerne have sokker. Det syn’s hun altid, man kan bruge, og det er der jo også noget om. Der er jo sommerhusture, tidlige hyggetider i en kølig have, for tidlig reducering af radiatorvarme og ja, you name it!
Raggsokker må man ha året rundt.
Så derfor har jeg brugt af lageret og strikket sokker til Kari af den type, der kan bruges på mange forskellige måder – i hele sin længde, nedbukkede øverst eller nederst eller krøllede udenpå bukserne, som de unge jo så gerne vil (og jeg da også for den sags skyld)



Jeg har brugt to nøgler til hver sok rub og stub. Det kan jeg, fordi jeg strikker fra tåen og op.



Sokkerne er lysegrå, mørkegrå og en lille smule mørkebrun. Det er svært at se



FAKTABOKS
Model: Anns raggsokker til Kari
Hvor kan man finde opskriften: Mit udgangspunkt er opskriften
You are putting me on af Judy Gibson. Der er henvisning på siden til et skema med maskeantal til forskellige størrelser og en opskrift, hvor man selv kan fylde maskeantallet ind. Denne opskrift er med firkantet hæl, som jeg selv bedst kan li.
Garn: Hjertegarns raggsokkegarn
Pinde: KnitPro nr 5, 100 cm og strømpepinde nr 5
Størrelse: 38
Garnforbrug: 200g
Fra lager: JA!
Bemærkninger og ændringer: Jeg strikker med Magic Loop. Jeg slår op på strømpepinde og strikker på dem nogle pinde til jeg synes, jeg har masker nok til at sætte dem over på rundpinden. Jeg slår op på min egen måde, fordi jeg godt kan li den tåkant, der bliver af min egen måde, men opskriften er beregnet på The Magic Cast-On af Judy Becker.
Jeg laver i det hele taget tåen på min egen måde, så den bliver bred og flad. Det kan jeg bedst li. Når jeg strikker sokker, der går op over læggen, tager jeg ud midt bag, så de former sig efter læggen.
Jeg synes også hælkilen er lidt kort og spids, så den retter jeg også til, men det er udelukkende æstetisk. Man mærker ikke forskel, når man har dem på.
Jeg har lukket af med Jeny’s surprisingly stretchy bind-off af Jeny Staiman. Den er rigtig god, når sokker og strømper skal kunne strækkes til at sidde uden på bukser. Linket herover har en meget grundig beskrivelse med mange fotos, og i øvrigt et foto af skaberen sammen med Cat Bordhi, der har skabt den strikkede moebius og har udbredt kendskabet til The Magic Cast-on og Jeny’s stretch aflukning, som hun demonstrerer på video her.
Tilfredshed: De er vel ok. Nu må vi se, hvad Kari siger, når hun ser dem.

Tina shawl

Det går fint fremad med mit Tina sjal



Det er meget behageligt at strikke, men kræver jo en smule opmærksomhed, så jeg strikker mest på det i week-enderne.

En laaang sag

Har I set mit nye tørklæde?



Jeg skal bare lige ha hæftet et par ender ;-)

Nej, det er ikke et tørklæde. Det er en strikkeprøve til Sweater med løbemasker af Helga Isager fra bogen Strikketøj. Der er ikke anvendelige links til den. Jeg vil strikke den af rester og lagerbeholdning, fordi jeg har så mange Spinni, Tvinni og alpaca-rester i passende farver i mine kurve.



Den strikkes fra halsen og ned. Det har jeg aldrig prøvet før, så vidt jeg husker, men det går jo bare derud-af.

Det vigtigste er, at jeg får sat de rette farver ved siden af den forrige. Det har jeg altid været lidt usikker på. Det vil sige; Det er jeg sådan set ikke, men hvis jeg følger det sikre, bliver det alt for konformt og måske lidt kedeligt. Jeg har længe gerne villet lære lidt mere om farvesammensætning i forhold til strik, så jeg kan få lidt mere mod til at kaste mig ud i mine egne valg.

Og søreme så; Endelig var der et kursus om farver, som jeg havde tid til at deltage i og som ikke var overtegnet, da jeg opdagede det, så i forrige week-end var jeg på farvekursus hos Vivian Høxbro.



Det åbnede en dør hos mig. Den konforme firkantede del af mig fik lidt teori at arbejde ud fra, og den mere kreative side fik via mange strikkeøvelser og sammenligninger med de andres valg af farver, en oplevelse af, hvordan jeg selv kan prøve mig frem på mine egne præmisser.

Jeg opdagede undervejs, at der ikke er noget galt med min egen fornemmelse for farver. Den skal blot udvides. Jeg skal slå mig lidt mere løs engang imellem og støtte mig til teorien. 
Time will show!

Ann

Moebius

Så blev min moebius færdig.

Jeg har brugt Zauberball strømpegarn i farven Schatten nr 1508. Zauberball har samme strikkefasthed, som det meste andet strømpegarn, ca 30 masker=10 cm, men dette garn virker lidt tyndere i det end andre strømpegarner. Jeg har slået ialt 450 masker op. Det vil sige, at min moebius er ca 225 masker bred. Jeg har strikket den meget løst på rundpinde 2½, 120 cm lange.

Jeg har som tidligere omtalt brugt Cat Bordhi's metode til opslagning til moebius, som er en videreudvikling af Jenny Beckers Magic cast-on, som egentlig er skabt til brug ved opslagning til strømper, der er strikket fra tåen og op. 

Ca 5 cm før aflukningen har jeg strikket ret stramt og lukket af med Jeny Staimans særligt elastiske aflukning, her demonstreret af Cat Bordhi.
Den aflukning er også egentlig udviklet til strømper, der er strikket fra tåen og op til den øverste ribstrikkant, men den fungerer perfekt til min moebius. Jeg har lukket af i ret og har derfor naturligvis kun anvendt metoden for retmasker. Kanten er rigtig pæn. Virker fast, men er samtidig meget elastisk. 

Jeg vil blandt andet gerne kunne bruge min moebius som hovedtørklæde, der samtidig er halstørklæde. Derfor er det strikket så bredt - ca 45 cm, at det går godt ned under frakken i nakken. For at det ikke skal sidde og flabre om hovedet  var det vigtigt med en fast, men elastisk kant. Derfor strikkede jeg de sidste 5 cm ret stramt og lukkede elastisk af.
Lagt 2 gange rundt om halsen bliver den til et dejligt tykt halstørklæde, og sat omkring skuldrene er det en behagelig stola.

En moebius er vanskelig at presse eller spænde op på grund af snoningen, men det må man jo så leve med.

Som jeg har talt om i mit tidligere indlæg om moebius, strikker man en moebius fra midten og ud, således at man strikker på begge sider på een gang. Når man har strikket 1 omgang, har man strikket en pind i hver side af arbejdet. I den ene side vender forsiden ud og i den anden side bagsiden. Derfor er det vigtigt, at man vælger et strikkemønster, man selv kan leve med på både retsiden og vrangsiden, for moebiussen kommer til at vise begge sider lige meget.
Jeg har temmelig ubehjælpsomt forsøgt at illustrere det på nedenstående elendige billede.

Hvis man ser rigtig godt efter, kan man skimte strikkepindene til højre på arbejdet ved siden af garnspiralen. Til venstre på arbejdet sidder en maskemarkør med turkis perle i. Det er markøren for begyndelsen af hver runde. Pindene i højre side er nået til midten af rækken på modsatte side af begyndelsen. Den sorte tråd i den midterste sorte stribe markerer stedet, hvor opslagningen begyndte. Markøren med den hvide perle og en sort pil til højre på arbejdet er sat på på forsiden af arbejdet, men det er den markør, man måske med lidt god vilje kan se en krog af bagsiden af nederst på arbejdet ud for den lange pil. Det er bagsiden af markøren, der netop kan ses hæfte sig. Den nederste korte pil markerer markøren.s vedhæng, der lige kan skimtes nedenfor arbejdet. Dette for at illustrere, hvordan både forside og bagside bliver synlig på samme side af arbejdet.
Hold da op, hvor er det svært at forklare, men det er også ligemeget, bare man husker, at strikketøjet skal kunne ses både fra retten og vrangen.
Ann

Sagde de klimaforandringer??

Ja, her er det i hvert fald både koldt og snefyldt.
Vi er sneet inde og da der jo altid er nogen, der liiige skal prøve, om ikke de - i modsætning til alle andre - kan køre deres superbil ud i sneen, er vi sneet inde i mere end een forstand, for indkørslen er spærret af en bil, der er kørt fast på vores lille smalle private grusvej. Nå, det får da folk ud af hytterne, eller rettere mændene, for der er flere igang med sneskovle og kloge råd til den kvindelige chauffør.
Politiet har lukket alle indfaldsvejene til Hobro, for bilerne kan ikke klare bakkerne i byen. Lastbilerne især står på tværs af vejene og glider tilbage af (eller hedder det ad?) bakkerne.

I Randers ser det vist næsten lige så slemt ud. Jeg hørte lige, at bilerne ikke kan komme op ad bakken til sygehuset.
Gu' ve', hvordan der ser ud i Århus. Bakken nordom ud af byen er en sikker vinder, når der er sne. Der plejer at stå 10 lastbiler på tværs eller småglidende ned ad og rundt på bakken. Pudsigt, at der er så mange nyansatte lastbilchauffører, når det bliver snevejr. De kan jo ikke have prøvet det før, for så ville de jo nok holde sig væk...............

Når man nu så er hjemme i sin lune bolig og ikke kan andet, kan man jo lige så godt nyde vejret fra en blød lænestol.

Og, når jeg nu alligevel ikke kan komme nogen steder, kan jeg jo få strikket lidt på min moebius

Moebius er et magisk matematisk bånd. Magiske strikkedesignere har konstrueret sådan et bånd på rundpinde. Det bliver til et tørklæde med en halv snoning på, hvilket gør det fantastisk anvendeligt, fordi konstruktionen gør det fast elastiskt. En moebius strikkes med rundpinden snoet en halv omgang, hvorved man begynder på midten og strikker ud fra den til begge sider. Begge strikkesider bliver retside (eller vrangside), så enten må man se på ret- og vrangsider med nye øjne, eller også må man vælge et mønster, hvor retsiden og vrangsiden er næsten ens eller spiller godt sammen.

En moebius kan bruges om halsen, om skuldrene, om hovedet som tørklædehalstørklæde, om en gravid mave - eller bare en mave eller om hofterne. Er den lang nok, kan den lægges dobbelt om halsen f.eks. På Ravelry kan man se mange eksempler.

Judy Becker har opfundet en smart opslagningsmetode The Magic cast-on, der bliver fuldstændig usynlig på arbejde i en cirkel. Hun har oprindeligt kreeret metoden til opslagning til strømper, der strikkes fra tåen og op. Det gir en helt usynlig kant i tåen.
På mit foto her af min moebius kan man måske lige skimte en sort tråd i den midterste sorte stribe. Det er opslagningsstarten.
Cat Bordhi har gjort et stort arbejde for at udsprede metoden, og har foreviget den i hendes mange smukke magiske moebius strikkedesigns, blandt andet som kanter på tasker og kurve.

Jeg har valgt at strikke retstrikning og hulrækker på denne moebius. Retstrikningen er ikke retstrikning. Det ser bare sådan ud. Det er glatstrikning med hver anden pind, eller runde om man vil, ret og hver anden vrang. Ligesom man ville strikke et rillestykke på almindelige rundpinde. Hulrækker ser næsten ens ud på ret- og vrangside, så denne moebius bliver ens på begge sider. Da den er snoet, ser man halvt retsiden halvt vrangsiden udenpå tørklædet.

Jeg har brugt noget Zauberball strømpegarn fra Schoppel Wolle (distribueret gennem skacel) i farven Schatten, som jeg havde liggende.
Jeg er igang med at strikke et par lårlange strømper med snoninger i en regnbuefarvet Zauberball. Jeg kan godt lide farveforløbet i dem, men jeg synes, at det sorte garn i moebius'en er blevet lige lovligt straight stribet med mere skarpe overgange mellem farverne, end jeg havde tænkt mig. Jeg havde nok forestillet mig, at det ville blive med lidt mere glidende overgange i farverne.

Når man strikker med Zauberball, er det ikke muligt at finde en central garnende at strikke med - med mindre, man vinder det om -, så det er et garnnøgle, der som en bold (ball! hhmm) uafladeligt vil drøne rundt på gulvet og samle alle hundehårene op. Det gir selvfølgelig et pænt rent gulv, men det gir også et lige lovligt langhåret strikkearbejde.

Nu er jeg i den heldige situation, at jeg har købt en garnspiral af Bente Rønberg. Den er jeg enormt glad for. Den står fast på sin brede fod, den er nem at lukke op og få igang, og så er den smuk, synes jeg.

Med garnnøgler, der har en hul midte, kan man også anvende Bente Geils Garnfidus. Den står fast , fordi den har jern i foden.

Jeg er ikke bare vild med strik og garn i aaaalt for lange baner og store bunker og mange regninger, jeg ææælsker også strikkekit. Snart vil jeg skrive et indlæg om det. 
I det hele taget tiltrækkes jeg kraftigt mod dimser, der kan noget smart. Det har jeg fra min mor. Hvad jeg ikke har arvet af smarte og uundværlige køkkendimser fra hende! Og hvad jeg ikke har suppleret med selv hen ad vejen!
Mens jeg har strikket dette indlæg, er min lænestol blevet endnu blødere og har fået en dejlig nakkestøtte.

Mit Belle de Boskoop æbletræ er da også smukt idag

Det var så den jul..............

....................................og vi må videre.

Jeg har siden november haft travlt med julegaverne.

Dvs., jeg havde som familiens selvbestaltede overhoved bestemt, at vi ikke skulle give julegaver til hinanden iår.

I kender godt typen, der siger til sine børn: "Skal vi ikke aftale....", "Vi har jo aftalt.....", "Vi HAVDE en aftale!!". Men det har aldrig været en aftale og slet ikke noget, der stod til diskussion. Det er et dekret, som pakkes ind i et forsøg på at få det til at ligne en ligeværdig aftale.

Sådan en "aftale" påduttede jeg lige mine "børn".

Jo, selvfølgelig skulle Birk ha julegave. Det er jo børnenes jul.

Altså de små børns jul. Jeg har børn, der på trods af, at de er over 30 (jeg siger ikke hvem ;-)) fra tid til anden fastholder, at de aldrig er blevet mere end 12 år, så alle børn under 12 år skal ha julegaver, selvfølgelig, men ikke alle dem over.

Ikke iår.

Når det så er sagt - var sagt og proklameret og "aftalt" - så kunne jeg jo roligt komme i tanker om alt det, jeg gerne ville strikke til den og den og den.

Så det gjorde jeg, og siden november har jeg strikket det, jeg ikke kaldte julegaver, men kærlighedsgaver. Så var jeg dækket ind, når jeg nu selv forbrød mig mod aftalen.

Sisse ønsker sig altid mine hjemmestrikkede strømper, og hun har længe håbet på, at jeg ville reparere eller strikke en erstatning for de udendørs-vinter-basist-vanter, jeg strikkede til hende for mange år siden, men som nu har ligget i stoppekurven i mindst 1 år. Hun manglede en hue, men hun syn's ikke de huer, der sidder tæt rundt om hovedet, klær hende. Der skulle lidt top på.

Strømperne var ikke noget problem. Jeg har længe haft noget Mayflower strømpegarn liggende til formålet. Det er med såkaldt nanoteknologi, så der ikke er risiko for ensomhed på grund af fodsved ;-))

Fingerløse vanter kunne man vel egentlig også godt strikke ud af det strømpegarn, men så skulle der også være et par varme luffer til at tage udenpå, når det er ekstra koldt, for strømpegarnet er jo lidt tyndt.

Huen var en lidt vanskelig opgave. En "høj" hue til en voksen kvinde, der ikke lige er til pæne eller moderigtige damehatte/-huer. Sisse har en dejlig sjov-skør side, og hun er rytmisk musiker, der ikke har glemt de gode sider af en legende barndom. Hvordan finder man en hue, der er sjov, skør, voksen, cool og "pæn"?

Det var svært med den hue. Jeg har købt Anette Danielsens "Hønsefødder og gulerødder". En skøn bog med rigtig mange attraktive opskrifter. Jeg faldt for Aspargeshuen. Den er sjov og lidt høj og sjov at strikke med bieser og vendestrik på langs. Jeg havde købt alpacagarn til luffer og hue i een af farverne fra strømpegarnet, så jeg modificerede opskriften, så den passede til alpacagarnet og så klippede jeg de enkelte farveforløb ud af strømpegarnet og strikkede bieserne med det. Det krævede udtagninger og indtagninger ved biesernes start og slut, fordi der jo er stor forskel på tykkelsen af de to garner, men det gik fint.

Jeg var - og er - usikker på, om den hue er for fjollet, men den var sjov at strikke og Sisse siger, at hun er glad for den.

Strømperne er strikket fra tåen og op på Magic loop og med begge strømper på en gang, som jeg efterhånden altid strikker strømper. Jeg har min egen måde at starte strømperne på, fordi min måde giver en rigtig pæn bort i tåen. Om den måde en anden gang. Der er flere billeder på min  flickr, hvor man kan følge processen.
Jeg har lukket af med Cat Bordhis superefleksible aflukning, så de kan bruges uden på bukserne, som Sisse gerne vil.

De fingerløse vanter blev strikket efter mål og strikkefasthed og med lidt gode råd ved fingrene af Ruth Sørensens "stribede fingervanter" opskrift. Jeg har mange fingervanteopskrifter, men hendes var bedst. Jeg købte en hel bunke rigtig flotte og gennemarbejdede opskrifter for næsten ingen penge, da hun holdt et meget inspirerende og lærerigt foredrag i vores lokale forsamlingshus i oktober måned.

Det er Ruth til højre og hendes datter til venstre.

Lufferne er bare strikket - derudaf - ud af hovedet.

Da jeg var færdig med Sisses ting, fik jeg lyst til at strikke en Baktus til hende i strømpegarnet. Som sagt, så gjort.