100 % ren rå sød og struttende sundhed

Vi har tre æbletræer. Et stort flot gammelt Belle de Boskoop, et lille, men sundt Ingrid Marie og et stort gammelt æbletræ med et enormt væld af æbler af en indtil videre ukendt sort.

Kender du dette æble? Så vil jeg meget gerne høre om det.
Det er større end de fleste æblesorter, smager ikke af så meget og det bliver hurtigt lidt melet, men det er eminent at presse til rå æblesaft. Vi presser så mange vi orker af dem og nogle af vores Belle de Boskoop.
Vi spiser vores Ingrid Marie. Vi har stadig et lager af dem og Belle de Boskoop i flamingokasser i skuret.

Første gang, vi selv pressede æbler, var ved et arrangement i byen. Folk stod i lange køer med deres plasticposer fulde af æbler, der skulle presses, og der var kun to æblepressere. Man kunne ikke være bekendt at presse ret mange, så vi besluttede selv at købe en æblepresser, så vi i ro og mag og hen ad vejen kunne presse æblerne hjemme hos os selv.

Vi ville gerne have en lille kurvepresse, fordi den kunne dække vores relativt lille behov, og via nettet fandt vi et sted med et stort udvalg af forskellige typer og størrelser til en rimelig penge. Det lå i Ølgod, så vi futtede derned til den flinker unge mand, der solgte os en af de mindste kurvepressere og en kasse 1-liters plasticflasker.

Når man presser æbler til saft, bruger man alt på æblet - også skræl og kernehus, og man behøver ikke være alt for hysterisk med æblernes udseende. Det går fint at bruge nedfaldsæbler og en brun slagplet her og der, betyder ingenting. De skal dog skylles først.
Æbler skal kværnes før de bliver presset, for ellers får man ikke særligt meget saft ud af det. Man kan selvfølgelig købe en kværn, der er specielt beregnet til det, men den købte vi ikke, for vi ville i første omgang forsøge os med at bruge vores foodprocessor, dels for at undgå udgiften til en kværn, men også fordi en kværn er noget af et monstrum, der kan være temmelig uhåndterligt i det lille hjemmemosteri.

Det går fint med foodprocessoren. Selvfølgelig er det nok en lidt langsommere proces, fordi der ikke kan være så meget i den ad gangen, men vi er begjstrede for, at det kunne lade sig gøre, og at vi har sparet udgiften til den store kværn (indtil videre i hvert fald). Vi har også talt om muligheden af at bruge en kompostkværn, men det har vi ikke prøvet af endnu.

Ren, rå æblesaft uden sukker eller tilsætningsstoffer af nogen art, er en sødmefyldt himmelsk drik og sund, så det strutter! Man skulle måske tro, at sådan en rå saft vil være lidt halvsur, men det er den ikke - tværtimod. Den er overraskende sød. Vi fryser plastflaskerne ned straks de er fyldt, så vi undgår konserveringsmidler og vi hverken koger, søder eller på anden måde forarbejder saften. Der kan godt samle sig en ubetydelig mængde smuldr af æble på bunden af flaskerne, men det betyder ingenting. Man undgår det ved at sørge for, at nettet, man bruger i mostpresseren, holder tæt.

Saften kan drikkes ren, men den kan også blandes i smoothies sammen med andre frugter og grøntsager, og den kan bruges i sovser og sammenkogte retter - i rødkålen i stedet for gele og meget, meget andet. Saften fra især Belle de Boskoop-æblerne er så koncentreret, at den sagtens kan fortyndes med vand, før den drikkes.



Jeg har idag - desværre - taget hul på den sidste flaske æblesaft, der var i fryseren.

Vi fik ikke presset så meget i år. Det blev vel til 15-20 liter og det er slet, slet ikke nok.

Vi har lovet os selv, at vi til næste år vil begynde at presse noget før og presse noget mere.

Birk er helt vild med farmors æblesaft, så nu er Jacob og Mette også med på at komme og hjælpe til med presningen, så de kan få noget med hjem til fryseren.

Til næste år vil vi fortælle vores venner og naboer, at vi har mostpressen, så de kan komme og presse deres egne æbler, hvis de har lyst.

Sagde de klimaforandringer??

Ja, her er det i hvert fald både koldt og snefyldt.
Vi er sneet inde og da der jo altid er nogen, der liiige skal prøve, om ikke de - i modsætning til alle andre - kan køre deres superbil ud i sneen, er vi sneet inde i mere end een forstand, for indkørslen er spærret af en bil, der er kørt fast på vores lille smalle private grusvej. Nå, det får da folk ud af hytterne, eller rettere mændene, for der er flere igang med sneskovle og kloge råd til den kvindelige chauffør.
Politiet har lukket alle indfaldsvejene til Hobro, for bilerne kan ikke klare bakkerne i byen. Lastbilerne især står på tværs af vejene og glider tilbage af (eller hedder det ad?) bakkerne.

I Randers ser det vist næsten lige så slemt ud. Jeg hørte lige, at bilerne ikke kan komme op ad bakken til sygehuset.
Gu' ve', hvordan der ser ud i Århus. Bakken nordom ud af byen er en sikker vinder, når der er sne. Der plejer at stå 10 lastbiler på tværs eller småglidende ned ad og rundt på bakken. Pudsigt, at der er så mange nyansatte lastbilchauffører, når det bliver snevejr. De kan jo ikke have prøvet det før, for så ville de jo nok holde sig væk...............

Når man nu så er hjemme i sin lune bolig og ikke kan andet, kan man jo lige så godt nyde vejret fra en blød lænestol.

Og, når jeg nu alligevel ikke kan komme nogen steder, kan jeg jo få strikket lidt på min moebius

Moebius er et magisk matematisk bånd. Magiske strikkedesignere har konstrueret sådan et bånd på rundpinde. Det bliver til et tørklæde med en halv snoning på, hvilket gør det fantastisk anvendeligt, fordi konstruktionen gør det fast elastiskt. En moebius strikkes med rundpinden snoet en halv omgang, hvorved man begynder på midten og strikker ud fra den til begge sider. Begge strikkesider bliver retside (eller vrangside), så enten må man se på ret- og vrangsider med nye øjne, eller også må man vælge et mønster, hvor retsiden og vrangsiden er næsten ens eller spiller godt sammen.

En moebius kan bruges om halsen, om skuldrene, om hovedet som tørklædehalstørklæde, om en gravid mave - eller bare en mave eller om hofterne. Er den lang nok, kan den lægges dobbelt om halsen f.eks. På Ravelry kan man se mange eksempler.

Judy Becker har opfundet en smart opslagningsmetode The Magic cast-on, der bliver fuldstændig usynlig på arbejde i en cirkel. Hun har oprindeligt kreeret metoden til opslagning til strømper, der strikkes fra tåen og op. Det gir en helt usynlig kant i tåen.
På mit foto her af min moebius kan man måske lige skimte en sort tråd i den midterste sorte stribe. Det er opslagningsstarten.
Cat Bordhi har gjort et stort arbejde for at udsprede metoden, og har foreviget den i hendes mange smukke magiske moebius strikkedesigns, blandt andet som kanter på tasker og kurve.

Jeg har valgt at strikke retstrikning og hulrækker på denne moebius. Retstrikningen er ikke retstrikning. Det ser bare sådan ud. Det er glatstrikning med hver anden pind, eller runde om man vil, ret og hver anden vrang. Ligesom man ville strikke et rillestykke på almindelige rundpinde. Hulrækker ser næsten ens ud på ret- og vrangside, så denne moebius bliver ens på begge sider. Da den er snoet, ser man halvt retsiden halvt vrangsiden udenpå tørklædet.

Jeg har brugt noget Zauberball strømpegarn fra Schoppel Wolle (distribueret gennem skacel) i farven Schatten, som jeg havde liggende.
Jeg er igang med at strikke et par lårlange strømper med snoninger i en regnbuefarvet Zauberball. Jeg kan godt lide farveforløbet i dem, men jeg synes, at det sorte garn i moebius'en er blevet lige lovligt straight stribet med mere skarpe overgange mellem farverne, end jeg havde tænkt mig. Jeg havde nok forestillet mig, at det ville blive med lidt mere glidende overgange i farverne.

Når man strikker med Zauberball, er det ikke muligt at finde en central garnende at strikke med - med mindre, man vinder det om -, så det er et garnnøgle, der som en bold (ball! hhmm) uafladeligt vil drøne rundt på gulvet og samle alle hundehårene op. Det gir selvfølgelig et pænt rent gulv, men det gir også et lige lovligt langhåret strikkearbejde.

Nu er jeg i den heldige situation, at jeg har købt en garnspiral af Bente Rønberg. Den er jeg enormt glad for. Den står fast på sin brede fod, den er nem at lukke op og få igang, og så er den smuk, synes jeg.

Med garnnøgler, der har en hul midte, kan man også anvende Bente Geils Garnfidus. Den står fast , fordi den har jern i foden.

Jeg er ikke bare vild med strik og garn i aaaalt for lange baner og store bunker og mange regninger, jeg ææælsker også strikkekit. Snart vil jeg skrive et indlæg om det. 
I det hele taget tiltrækkes jeg kraftigt mod dimser, der kan noget smart. Det har jeg fra min mor. Hvad jeg ikke har arvet af smarte og uundværlige køkkendimser fra hende! Og hvad jeg ikke har suppleret med selv hen ad vejen!
Mens jeg har strikket dette indlæg, er min lænestol blevet endnu blødere og har fået en dejlig nakkestøtte.

Mit Belle de Boskoop æbletræ er da også smukt idag