Sidevisninger i alt

Viser opslag med etiketten claus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten claus. Vis alle opslag

søndag den 14. august 2011

Loppegul(d)...

Jeg har været ude og besøge et lille hyggeligt loppemarked, som jeg nok nærmere vil betegne som LOPPEMEKKA!!! Huha, hvor var der mange fine ting - og det var bestemt ikke mit sidste besøg da!
Jeg har siden barns ben været vildt fascineret af gamle telefoner, skrivemaskiner og ting i den retning... Og se så, hvad jeg fandt for 30kr!
Er den ikke feeeeed?? :) Mandse var ikke så forfærdelig imponeret, som jeg var, da jeg kom hjem med den.. Men det kan lige så vel være pga den store stol jeg også slæbte med hjem derfra.
Jeg synes den er super læks, og den er vildt behagelig at sidde i. Som kræmmermanden sagde, "det er kræs!" :) Jeg har fået lov at få et lille hjørne af stuen til mine små hobbysyslerier, og nu mangler jeg bare bordet. Det er dog undervejs - et gammelt skolebord fra min gamle folkeskole. Jeg glæder mig til det bliver færdigt, så jeg bedre kan være der med min symaskine, strikketøj, hækleværk og perleplader :)

Vi er nu på dag 12 i familieudfordringen, og det er faktisk ved at være lidt trivielt og hårdt i forhold til maden. I hvert fald, når man er træt af rugbrød, knækbrød, nødder og rosiner... Og ens tanker kun falder på pizza, cola, snoller og en STOOOOR is med GUF! Men, men.. På den anden side, er jeg kommet i gang med at cykle, og det går forrygende. Eller, i hvert fald forrygende i mit tilfælde. I aftes cyklede jeg 3.21 km (på kondicyklen) uden pause, og det er ret godt klaret.. Plejer at være døden nær, når jeg har ramt 350 meter!! Og jeg glæder mig til at komme på cyklen igen i aften, for at se, om jeg kan slå min rekord :) Jeg skriver ned, hvor mange km på hvor mange minutter, så jeg kan se, om der kommer fremskridt i skidtet.
Ellers håber jeg, at alle har haft en dejlig weekend? Min har været grrrrreat!! :)

fredag den 12. august 2011

Dyr, månen, julehjerter og en hulans masse flag!

Ja, man kan vel godt sige, at jeg er gået i selvsving med perlerne.. Havde sgu da helt glemt, hvor sjovt det er at sidde at nørkle med :) I aftes fandt jeg osse hækletøjet frem - det blev bare ikke lige til så meget på den front.
Her er, hvad jeg har lavet de sidste to dage:



Jeg skal have lavet en masse andre dyr, som kan hænge i en uro, inde på Ands værelse - tror det vil se godt ud i vinduerne. Julehjerterne er til køkkenvinduerne og Ands værelse, når vi rammer december måned, og flagene er til at lægge på bordet, når der holdes fødselsdag i huset.. Gad vide om der ikke sku være én eller anden herhjemme, som snart bliver 26 somre...?? ;)

Her til formiddag tog mandse fri, for at jeg kunne komme til frisøren.. Er han ikke sød? Synes det var skønt med lidt selvforkælelse, og tror resten af min dag bliver fantastisk! Junior sover til middag, og nu vil jeg gå i krig med perlerne endnu en gang :)
Ha en skøn weekend! :)

onsdag den 6. juli 2011

Min søde And

Nu vil dengsen kun ligge på maven efterhånden.. Bliver han placeret på ryggen, ruller han straks om på maven - og det er jo kun skønt, at han endelig er blevet glad for det :)


Det sidste billede er af Claudes ben - en kuglepen gik i stykker i hans bukselomme, uden at han havde opdaget det.. Ligner det ikke et ansigt der smiler?? :)