Sidevisninger i alt

Viser opslag med etiketten Livsstil. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Livsstil. Vis alle opslag

søndag den 14. august 2011

Loppegul(d)...

Jeg har været ude og besøge et lille hyggeligt loppemarked, som jeg nok nærmere vil betegne som LOPPEMEKKA!!! Huha, hvor var der mange fine ting - og det var bestemt ikke mit sidste besøg da!
Jeg har siden barns ben været vildt fascineret af gamle telefoner, skrivemaskiner og ting i den retning... Og se så, hvad jeg fandt for 30kr!
Er den ikke feeeeed?? :) Mandse var ikke så forfærdelig imponeret, som jeg var, da jeg kom hjem med den.. Men det kan lige så vel være pga den store stol jeg også slæbte med hjem derfra.
Jeg synes den er super læks, og den er vildt behagelig at sidde i. Som kræmmermanden sagde, "det er kræs!" :) Jeg har fået lov at få et lille hjørne af stuen til mine små hobbysyslerier, og nu mangler jeg bare bordet. Det er dog undervejs - et gammelt skolebord fra min gamle folkeskole. Jeg glæder mig til det bliver færdigt, så jeg bedre kan være der med min symaskine, strikketøj, hækleværk og perleplader :)

Vi er nu på dag 12 i familieudfordringen, og det er faktisk ved at være lidt trivielt og hårdt i forhold til maden. I hvert fald, når man er træt af rugbrød, knækbrød, nødder og rosiner... Og ens tanker kun falder på pizza, cola, snoller og en STOOOOR is med GUF! Men, men.. På den anden side, er jeg kommet i gang med at cykle, og det går forrygende. Eller, i hvert fald forrygende i mit tilfælde. I aftes cyklede jeg 3.21 km (på kondicyklen) uden pause, og det er ret godt klaret.. Plejer at være døden nær, når jeg har ramt 350 meter!! Og jeg glæder mig til at komme på cyklen igen i aften, for at se, om jeg kan slå min rekord :) Jeg skriver ned, hvor mange km på hvor mange minutter, så jeg kan se, om der kommer fremskridt i skidtet.
Ellers håber jeg, at alle har haft en dejlig weekend? Min har været grrrrreat!! :)

søndag den 7. august 2011

Beklager...

...mit sure triste indlæg i aftes! Ved ikke lige, hvad der gik af mig.. I dag er humøret meget bedre, og det skal lige siges, at jeg har det vildt dårligt over, ikke at have skrevet i det foregående indlæg, hvor højt jeg elsker min mand og min søn.. Puha - skam mig!! For jeg elsker jo mit liv, og jeg elsker min lille familie.. Nogle gange tror jeg bare, at tingene både går for stærkt og for langsomt for mig, og så har jeg lidt svært ved at hitte ud af mig selv..
Anyways - dag 6 på udfordringen, og på trods af depressionslignende tilstande i går, faldt jeg ikke i med chips og chokolade og cola. Jeg tog mig i stedet en æggemad, blev ringet op af min dejlige veninde, som bor på Rhodos, fik en god snak med hende, fik en god snak med mandse, og fik set Den Grønne Elevator, som altid får mig i godt humør..
Her til morgen har jeg fornøjelsen af verdens gladeste og dejligste dreng, som har sovet igennem fra kl 19:30-07:45 i sin egen seng - det må vel betyde, at de bisser er færdige med at drille ham.. Her er lige et billede af de små stumper, der er kommet til syne endnu - er de ikke fine?? :)

Nedtur.......

Åh, jeg har nedtur her til aften... BIGTIME!! Sidder nærmest (læs: helt 100%) med tårer i øjnene i denne skrivende stund. Det er heldigvis helt normalt, at man godt kan få en ordentlig nedtur efter et par dage i det her spis-sundt-halløj, jeg har startet. Jeg har lyst til at spise chokolade, tage i byen og drikke bajere, til at være mit gamle tynde jeg, som ingen forpligtelser havde, har lyst til at bruge hele min SU på tøj, som jeg aldrig rigtig kommer til at bruge, til at tage på café med veninderne helt impulsivt (uden at have dårlig samvittighed overfor mand og barn), har lyst til at skrige helt vildt af nogen, har lyst til at være mere til stede i mit liv.... Åha.... Ja, nedtur - det kan man vidst roligt kalde det..

lørdag den 6. august 2011

To tænder og en fantastisk (not so much) idé!

Der har efter ferien her ikke været noget som helst gang i min blog.. And er ved at få to tænder, og de irriterer ham = ingen søvn til moar :-( Han er ikke ked af det, men han sover så uroligt, at han bliver nødt til at ligge imellem Clausen og jeg, så vi hurtigt kan berolige ham, inden han vågner helt.. Og når man har sådan en lille benspjætter, som vil ligge limet op mod mors ansigt, så er det bare svært, at få noget ordentlig søvn..
Har osse fået den fantastiske (lidt ironisk må man godt være, når man er ved at gå sukkerkold!) idé, at udfordre min søster og far til at leve sundt, uden sukker og sovs, med restriktioner på sodavand, alkohol og cigaretter, og masser af motion.... I 4 HELE UGER!!!! Vi er på dag 4 nu, og det er rigtig svært at undvære lørdagssnolleret her til aften. I går var jeg til 4 års fødselsdag med boller, kage og islagkage - og jeg spiste kun melon og vindruer!! Tror aldrig jeg har været mere stolt af mig selv på madfronten, som jeg var i går, da vi kom hjem. Super stolt og vildt hidsig, så mandse kunne næsten ikke snakke til mig.. Men, det gik heldigvis over i løbet af natten. OG SÅ SVEDER JEG SOM EN GAMMEL SELVDØD GNU MED DÅRLIGE TÆNDER!! Herre jemini, hvor sveder man bare meget, når man nærmest er på detox kur! Har aldrig oplevet noget lignende - og det er jo egentlig lidt skræmmende, at der sker så meget med sin krop, bare fordi man fjerner sukker, ik? Jeg har også oplevet, at når jeg kommer i pressede situationer (pånær lige efter-fødseldags-episoden), magter jeg dem på en hel anden måde. Især om natten, hvor jeg førhen har stået og talt til 10, inden jeg gik ind til And for 213'ende gang, kan jeg nu meget nemmere tage det roligt og bliver ikke så frustreret, når And ikke vil sove. Det er vildt, at ens spisevaner påvirker sine handlingsmønstre SÅ meget!
Jeg glæder mig til, at den første uge er overstået - det skulle være den svære tilvænningsfase, hvorefter det bliver nemmere at leve uden kage (uhm, kage!) og sodavand.... Men lige nu - er det SVÆRT!