HIP HIP HURRA FOR SOMMERFERIE MED "DAAAAAR"!!
Lille And og mor er lykkelige her i tiden - farmanden holder nemlig sommerferie i 14 dage sammen med os!! :) Og det skal fejres med en lille tur i badeland i morgen. Derfor har mor her været på jagt efter en badedragt, som ikke er for gammeldags, ikke for sporty, feminin uden at være blomstret (tjaeh, vil helst ikke forestille mig, min str 44 bagperron i en storblomstret sag) og stadig være flot, selvom vi skal op i de større størrelser.. Det var så ikke lige til, men til sidst fandt jeg denne sag, som jeg faktisk selv synes er rigtig flot på (taget i betragtning, at jeg har født for 4 mdr siden - bare rolig, jeg skal nok skåne Jer for synet!!)
Jeg fandt i samme omgang nogle utrolig søde billeder, som jeg sagtens kunne se hænge på Ands værelse.