Viser opslag med etiketten Garn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Garn. Vis alle opslag

fredag den 18. september 2015

Jeg er pjattet med muffedisser,
det er vist ingen hemmelighed,
og nu er et nyt par føjet til samlingen.
Opskriften er min egen, og jeg er godt tilfreds.
Jeg har brugt ca. 25 g. Blachill Højlandsuld,
 pinde 2 1/2 og et par timers strik. 
Nu vil jeg kaste sofaen på ryggen,
slå masker op til et par muffedisser mere,
og denne gang vil jeg huske at tage notater.
Jeg ønsker dig en pragtfuld weekend.


tirsdag den 8. september 2015

Lidt små

Lidt bestillingsarbejde har forladt mine pinde.
Små lune uldne sokker strikket efter egen opskrift
 og en klassisk djævlehue der skal 
holde en lille gut varm på kølige dage.
Begge dele er strikket i Blackhill højlandsuld
og farven er "det kaspiske hav"
Sættet vejer ca. 35 gram.
God aften derude



tirsdag den 7. juli 2015

Næsten

Jeg nåede det - næsten.
Sokkerne er strikket færdig
ender er hæftet
men jeg når altså ikke at vaske dem.
Istedet har de fået et skud damp fra stygejernet
lige nok til at fibrene rejser sig.
Sokkerne er strikket i arwetta classic
på pinde 2 1/2
God tirsdag til dig
Note til mig selv: 
næste gang du synes nogen skal have sokker 
så gå i gang 14 dage før!!


mandag den 29. juni 2015

Celeste

Så blev Celeste klar til en fremvisning.
Det har været en fornøjelse at strikke denne model.
Velskrevet opskrift, blødt og lækkert Merinould
som oven i købet er spundet i Danmark
så bliver det vist ikke bedre. 
God mandag til dig

Pssst...  til august kommer der en Give Away fra Englegarn 
her på bloggen



onsdag den 17. juni 2015

Bare fordi

I går købte jeg nyt garn.
Ikke fordi jeg manglede
men Caitlin fra Englegarns sommerkollektion
kunne jeg bare ikke stå for
så den måtte med mig hjem.
Der er mange fine modeller i den kollektion
og Celeste som er på mine pinde lige nu
er en af dem.
Nu vil jeg vende min opmærksomhed mod strikketøjet
og jeg ønsker dig en god aften.


tirsdag den 16. juni 2015

Fridag med fut i


I dag holder jeg fri 
og sådan en fridag kan hurtigt få ben at gå på.
Klokken 7 kørte manden og jeg mod København
  kl. 8 landede vi hos øjenlægen 
herefter lidt morgenmad som blev efterfulgt 
af lidt vinduesshopping på Købmagergade.
I rask trav vendte vi næsen mod bilen
og forsatte mod Bispebjerg hospital 
hvor vi var på besøg nogle timer.
Så tog vi turen til Gentofte og Englegarns lagersalg 
hvor vi fik hilst på chefen Pernille
og købt en lillebitte smule garn.
Fra Gentofte mod Lyngby 
hvor vi først spiste frokost i Kulturhuset
og dernæst handle ost og godt brød i Lyngby storcenter.
Vi er landet hjemme og jeg kan høre sofa og strikketøjet kalder.
Celeste mangler lige nogle cm. før jeg kan lukke af til ærmegab.
God aften til dig.


torsdag den 11. juni 2015

Vild med pakker

Jeg er vild med pakker og i dag har posten været forbi
 med en særlig lækker en af slagsen.
En pakke fuld af det blødeste uld fra Englegarn
i den skønneste jadegrønne farve
bliver lige om lidt til masker på mine pinde.
Fik jeg sagt at jeg er vild med pakker og blødt uld?


onsdag den 20. maj 2015

Lidt til mig

Er det bare mig der synes at tiden flyver?
Synes lige jeg når at blinke
og vupti så er der gået en måned.
På trods af travlhed er det lykkedes 
at få strikket lidt til mig selv.
Da jeg så Gamaldags bestilte jeg straks
lidt ekstra garn og gik i krig.
Alle ender er nu hæftet, trøjen er vasket
så nu mangler jeg bare at finde de rigtige knapper.
Som så ofte før  har jeg glemt at veje undervejs
men trøjen vejer, efter vask, små 500 gram.
Jeg har strikket i to tråde Højlandsuld
og mønstret i to tråde Cottonwool.
Jeg er yderst tilfreds med resultatet.
Jeg ønsker dig en god dag.


torsdag den 23. april 2015

Uldsokker

Et par bitte små uldsokker med plads til små
buttede baby-ben er klar til at komme i min gavekasse.
Mindre  end 20 gram højlandsuld går der på sådan et par
så de skal ikke ha skyld for at vælte budgettet. 



torsdag den 16. april 2015

Små bukser

De små korte bukser er monteret
og mangler bare en tur i vaskemaskinen.
Hvis du skulle få lyst til at strikke 
sådan et par nuttede retro bukser
så kan du finde opskrift hos
Sandnes
hæfte 1415 Lun start.
Opskriften er til baby uld Lanett
men jeg har valgt at strikke i bomuld
og har brugt 75 g. Mandarin Petit.
God torsdag til dig


tirsdag den 7. april 2015

Sidste fridag

Så har jeg taget hul på sidste fridag i denne omgang
og den skal bruges og nydes til det sidste.
Påskens fridage bød på hygge med venner og familie, 
strik, langsommelighed, nærvær og tid til at lade op.
Jeg fik strikket en raglan til nevøens søn.
En rest supersoft blandet med en tråd alpaca
giver 120 gram trøje der er blødere end blød.
Den lille hvalknap som jeg fandt i mine gemmer
er vistnok købt i Kvickly for flere år siden.
Rigtig god tirsdag til dig


onsdag den 4. juni 2014

Mystery shawl

Jeg strikker stadig med stor forsigtighed og armen lagt godt til rette på en pude
men det går fremad og jeg er snart oppe på min "gamle strikkehastighed".
Inden jeg vidste hvornår jeg igen kunne gribe mine pinde
tilmeldte jeg mig til en Mystery shawl kal på Ravelry
Lækkert garn blev bestilt og jeg var klar da første clue kom.
Synes det tegner godt og venter nu utålmodigt på næste del af mønstret.
Ønsker dig en herlig onsdag




søndag den 30. marts 2014

Søndags sokker

På trods af meget lidt strikketid i denne uge
er mine sokker endelig færdige.
De ryger direkte på lager
for med 15 grader udenfor 
er det vist ikke lige sokke-vejr. 
Embossed leaves socks er strikket i 
Angora Merino fra Regia
og der er brugt Ca.  70 g.
Jeg har ikke fulgt opskriften helt.
ribben er strikket 1 ret, 1 vrang 
og jeg har taget ind til tå som jeg plejer.
sokkerne er strikket så de passer min 
fod i størrelse 37 perfekt.
(Har nu brugt små 400 g. sokkerne fra lager)
Jeg ønsker dig en dejlig søndag
♥♥

onsdag den 12. marts 2014

Svikkelmønster

I sidste uge var ældstebarnet og jeg en tur i Lyngby
og jeg måtte lige forbi Uldstedet for at kigge lidt.
Kun kigge - ikke købe 
men da vi forlod butikken 
havde jeg både opskrift og garn i tasken.
Den lille trøje med svikkelmønster kunne jeg ikke stå for.
Nu er den strikket og jeg er nogenlunde tilfreds.
Trøjen er strikket i Grignasco Bambi
på p 2 1/2 og vejer 85 gram.
Opskriften er nem og mønstret
ser mere indviklet ud end det er.
Jeg havde svært ved at strikke jævnt i garnet
og er derfor ikke helt tilfreds med resultatet. 
Trøjen er håndvasket men tåler en tur i maskine
og måske det vil hjælpe.
Nu vil jeg strikke lidt på de masker jeg slog op i går
og ellers nyde solen og min fridag.
Må din dag blive pragtfuld
♥♥

lørdag den 1. marts 2014

Sokke-lørdag


Med Xfactor og en god film som underholdning
fik jeg strikket sokkerne færdige i går aftes.
Mor Åse i forening med 2 tråde neongul Arwetta
ender med 90 gram tykke og varme sokker
i størrelse 38
Jeg er sikker på de bliver et hit hos modtageren. 
God lørdag til dig og dine
PS. Har ialt fået brugt 225 g. Sokkegarn fra lager !

søndag den 9. februar 2014

Blød krig

Mange i min familie sætter pris på hjemmestrikket sokker
og det er ofte et ønske til jul og fødselsdage.
Jeg går derfor sjældent forbi et godt tilbud på strømpegarn
hvilket efterhånden har resulteret i et pænt stort lager.
Alt for stort!
Jeg har garn nok til at holde hele familien
-og naboerne- 
med sokker de næste mange år frem
så nu må det være slut med indkøb af den salgs garn.
Jeg har slået masker op og starter nu min egen lille krig mod 
strømpegarnlageret 
og ja - det er tilladt at heppe....
God søndag
(Et mindre udsnit fra strømpegarn lageret)

fredag den 29. november 2013

Til mig fra mig

Uanset hvor fin bagsiden er
synes jeg nu at forsiden fortjener at være forside.
Selvom jeg burde være i  fuld sving med at strikke et par julegaver
måtte jeg lige strikke disse til mig selv - synes mønstret er så flot.
Jeg har strikket i en rest Grå Kauni blandet med en rest hvid alpca fra Drops
på pind nr. 3 
Opskriften på Hedgerow fingerless mittens er købt på Ravelry
og vil du se flere billeder kan de ses samme sted
Jeg ønsker dig en dejlig fredag

fredag den 8. november 2013

Jeg elsker pakker...

...og når der er gjort lidt ekstra ud af indpakningen 
så glemmer jeg lidt at jeg har betalt for det meste af indholdet.
Jeg havde brug for en tynd glimmer-medløbstråd og det fandt jeg sent tirsdag aften
hos Selvstrik.dk 
Torsdag var pakken i hus
og udover det bestilte var der en håndskrevet hilsen
og en lille pose med garnprøver.
Hurtig ekspedition og lækker indpakning det er lige mig.
God fredag
(Dette indlæg er på ingen måde sponsoreret)


torsdag den 7. november 2013

En smule svært...

...er det at tage billeder i gråvejr.
Mobilen er ikke det bedste kamera
men mon ikke du kan fornemme
hvor lækker min halsdims er
nu hvor den endelig er tør og klar til brug?
Jeg har købt opskriften på Ravelry
Strikket på p.3½  i Kauni
skiftevis med farve HH5 og farve EK ialt 6 omgange.
Dimsen vejer, efter vask, 75g.
God torsdag


mandag den 4. november 2013

Må jeg præsentere....

.... "Frede".
En lille top down raglan tilsat et klassisk mønster.
"Frede" vejer 175 g. efter vask, fordeling af hvid og grå kender jeg ikke
da jeg glemte at veje inden jeg gik i gang.
Jeg har strikket med to tråde Blackhill højlandsuld  
3½ til kanter og resten på p. 4
God eftermiddag til dig


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...