Viser opslag med etiketten stofdillen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stofdillen. Vis alle opslag

tirsdag den 4. november 2014

Månedens mønster oktober: Kjole uden ærmer

Ups - den var jo lige smuttet i oktober! Men denne kjole er altså månedens mønster i oktober - syet for ca. en måned siden, men jeg har ikke haft så meget lyst til at lege model efter jeg fik fjernet et modermærke i ansigtet, men nu ser jeg rimelig normal ud igen:-), så hermed billeder af en 23093 fra Stof og Stil.

Stoffet er blomstret jersey fra Stofdepotet.

Og når man så ser på de dér billeder, så tænker man nok - det dér fit på 100 dage, virker vist ikke på de overarme.....hm - jo, det gør det nok, men jeg træner ikke for tiden - jeg har fået fjernet hudkræft på ryggen (fuldstændig harmløst, men væk skulle det), og jeg må jo ingenting på grund af risikoen for at såret springer op! Jeg fik fjernet det første gang i september = træningspause, så var det hele ikke væk og jeg blev opereret igen i mandags = træningspause igen. Jeg er til gengæld taknemmelig for at det bare var det, og nu glæder jeg mig til at få fjernet stingene og så er jeg så god som ny.



Hold nu op hvor ser jeg sur ud - det jeg ikke:-)

tirsdag den 17. september 2013

Tern med et strejf af neon

Flere bukser til Carla....føler nærmest jeg masseproducerer, men mange af Carlas bukser stumper og det er bare ikke så praktisk, når det bliver koldt.

Disse er uden foer og stoffet er ikke så kraftigt, men de går an lige nu, hvor det ikke er så koldt. Senere kan de bruges med et par strømpebukser under. Det ternede stof er fra Stofdillen og jeg har tilføjet lidt neonpiping. Jeg overvejde rib i benene, men det blev den hurtige løsning med en løbegang og elastik. Mønstret er en lidt smallere version af minikreas ballonbukser.

Og nu jeg nævner minikrea, vil jeg lige dele en nyhed med jer - minikrea har meddelt mig, at de har besluttet at kaste sig over mønstre til voksne! Det første mønster vil være blandt nyhederne til januar 2014 og forhåbentlig er vi så heldige at det er tunikaen, som mange har spurgt efter. Jeg glæder mig!



tirsdag den 10. september 2013

Små skyer

Carla får virkelig skiftet meget af tøjet ud for tiden, så jeg har en rigtig god undskyldning for at masseproducere. Denne bluse er (også) lavet efter minikreas mønster på raglan t-shirt.

Jeg kan ikke gengive farven ordentligt, men det fine jersey med skyerne er koralfarvet med små lilla hjerter, og jeg synes det er så sødt. Stoffet er købt hos Stofdillen, hvor man også kan købe en lyselilla version med grønne hjerter. Ærmestoffet er også fra Stofdillen og er en rigtig lækker kvalitet.




mandag den 2. september 2013

leo og lidt glimmer

Jeg har syet en kjole til mig selv. Mønstret har jeg selv lavet - det er bare sådan en lige-op-og-ned-kjole - lidt t-shirt-agtig. Da stoffet er så fint med lidt sølvglimmer, synes jeg alligevel godt den kan bruges til andet end hverdagsbrug. Jeg har valgt at lave halsudskæringen med belægning - det giver en pænere afslutning på kjolen, synes jeg. Stoffet er fra Stofdillen.


fredag den 30. august 2013

Baggy bukser

Et lille turboprojekt: baggy pants til Carla. Eget mønster - stof fra Stofdillen.

Nu skal der laves lagkager, for i morgen bliver Carla to år.

God weekend:-)




fredag den 23. august 2013

Blomsterne og bierne

Som jeg nævnte i et tidligere indlæg, har jeg syet endnu en ballonnederdel til Carla. Denne gang i pastelfarvet stof med motiver af blomster og bier - stoffet er købt hos Stofdillen, og det samme gælder det fine foer med prikker. Jeg synes de to stoffer klæder hinanden og forestiller mig en kjole sammensat af de to typer stof.

Som sædvanlig har jeg brugt min egen DIY til nederdelen. God weekend til jer - bloggeriet bliver nedprioriteret for i morgen eftermiddag og til den lyse morgen, skal jeg fejre min helt utrolige brors 40 års fødselsdag.



lørdag den 17. august 2013

Tern og striber

Umiddelbart lyder det som en underlig kombi, men det er nu alligevel sådan jeg har valgt at sammensætte denne ballonnederdel: stribet foer og ternet yderstof og jeg er fuldstændig tilfreds med resultatet.

Nederdelen er syet efter min egen DIY og det tager virkelig ingen tid at sy sådan en. Foer, yderstof og rib er købt hos Stofdillen, og det ternede er endnu smukkere i virkeligheden, og jeg synes kvaliteten er lækker (så gør det jo ikke noget, at jeg kun har giver kr. 30 pr. meter:-)). Jeg har stadig lidt af det ternede tilbage og overvejer at sy et par bukser til Carla med lilla rib.

Jeg har syet en mere, men har ikke fået taget billeder, så den må I lige vente med at se.



torsdag den 15. august 2013

En efterårskjole

Heldigvis virker det som om, at sommeren endnu ikke er helt slut, men alligevel tænkte jeg, at jeg hellere må komme i gang med lidt lunere tøj til Carla. I første omgang blev det til denne kjole med lange ærmer. Mønstret er fra Onion dog med lidt tilretninger - det originale mønster har ærmer med meget bredde forneden, og det synes jeg ikke er praktisk.

Det stribede jersey er lidt riflet, og jeg kan godt lide, at der er lidt struktur i stoffet - det minder lidt om de klassiske bluser fra Nørgaard. Stoffet er købt hos Stofdillen for nogle måneder siden, så jeg ved ikke om de stadig har det. Jeg overvejer at sy en t-shirtkjole til mig selv i det stof.


tirsdag den 13. august 2013

Husk min giveaway

Husk at jeg den 18. august trækker en vinder af min giveaway i samarbejde med Stofdillen. Hvis du endnu ikke har deltaget, kan du gøre det lige her.

Her kan du se lidt af de kreationer, jeg har lavet tidligere af stof fra Stofdillen. Min leopardkjole er en sommerfavorit.

Jeg synes godt nok der er stille i blogland lige nu - jeg havde troet at det blev bedre efter ferien, men på min blog oplever jeg det modsatte - jeg håber det er forbigående, men uanset hvad nyder jeg stadig rigtig meget at blogge.

mandag den 12. august 2013

Pink med et strejf af retro

Igår var der helt stille på bloggen - jeg var træt.....efter en vejfest og kun tre timers søvn blev dagen brugt på morgenmadsspisning hos naboen og hygge med ungerne.....Emil havde 5 legekammerater på besøg - så er det man er glad for, at de i en alder af 6 år er så selvkørende, at det er begrænset hvad man behøver at gøre.

Endnu en kjole til Carla - denne gang en slags t-shirtkjole syet af fin ribstrikket jersey købt for bare kr. 30 pr meter hos Stofdillen. For at give lidt spræl har kjolen fået en lomme i retrostof.....og jeg er for doven til at lave den op, så lommen får lov til at sidde lidt skævt - man ser det heldigvis ikke når kjolen er på:-) Jeg er gået i gang med at klippe langærmede kjoler - sommeren varer jo nok ikke evigt.


lørdag den 10. august 2013

Pillow case dress igen igen

Det bliver den sidste pillow case dress i denne omgang:-) Denne gang har jeg lavet bindebåndet noget smallere, og jeg har tilføjet et skørt forneden i stedet for at sy kjolen i et stykke.

Det prikkede er købt hos Stofdillen, og jeg synes det passer så fint til den stofrest fra Stof & Stil, jeg har anvendt til resten af kjolen.

Jeg bør nok snart overveje en efterårsgarderobe til Carla i stedet for små sommerkjoler, men det bliver hverken i dag eller i morgen for om tre timer starter den årlige vejfest, og det betyder som regel at jeg er meget "træt" i morgen. God lørdag:-)





torsdag den 8. august 2013

Nyt stof på reolen

Så kom jeg til det igen - jeg har shoppet stof. Denne gang har jeg handlet hos Stofdillen og se lige hvor meget fint jeg fandt! (jeg var faktisk også i stof & stil i ferien, men har ikke fået taget billeder af mine indkøb;-)).

Jeg har allerede lidt planer med noget af stoffet; det fine jersey med skyer skal blive til kjoler. Det blå med hvide hjerter skal bl.a. bruges til en tunika til Carla. Nummer tre i øverste række skal blive til en ballonnederdel. Nummer fire i øverste række skal bruges til en bluse til Emil (hvis han vil have den). Nummer to i nederste række skal bruges til foer i bukser til Carla. Leopardprintet er SÅ lækkert - jeg tror jeg skal lave en langærmet kjole til mig selv.

Masser af planer men det må lige vente lidt, da kalenderen er fyldt med hyggelige arrangementer resten af ugen.


onsdag den 7. august 2013

Endnu en kjole - nyt mønster

Kender I det, at når man har fundet et mønster der passer, så er man ikke lige så tilbøjelig til at kaste sig over nye modeller? Sådan er jeg, men nu skulle jeg altså afprøve et nyt kjolemønster til Carla, og valget faldt på en fin model fra Ottobre 3/2011.

Den er NÆSTEN færdig - jeg mangler at sætte trykknapper i, men det må blive senere. Bortset fra at jeg ikke er særlig god til at sy rundt (stropperne), så synes jeg at kjolen er blevet rigtig sød. Stoffet er lige mig! Det er fra Stofdillen, og det samme gælder det grønne foer. Piping er købt hos stof & stil.

Kjolen er ikke skæv, men det lykkedes mig at ikke at få den til at ligge pænt - muligvis fordi denne piping er ret kraftig.


 

tirsdag den 6. august 2013

Lille top med fine blomster

Jeg satser på at sommeren fortsætter lidt endnu, så jeg syer stadig sommertøj. Denne gang en top til Carla lavet efter samme princip som pillow case dress - du kan bl.a. se en her.

Jeg overvejer at sy et par bloomers eller knickers,  der passer til. Jeg ville helst have et par hvide bloomers til men det er virkelig upraktisk. Det blå stof er købt hos Stofdillen, og det røde er en stofrest fra håndarbejdscentret i Roskilde.





mandag den 5. august 2013

Sommerkjole til MIG

Jeg fik lige lyst til at sy endnu en kjole til mig selv - kjoler kan man ikke få for mange af. Denne kjole er syet efter min DIY på den nemme kjole - denne version er bare syet i fast stof i stedet for jersey, og så har jeg lavet den lidt smallere i taljen.

Jeg er glad for resultatet (jeg er så knap så glad for at jeg har taget 4 kg på i løbet af vores 3 ugers ferie), og jeg synes, at det smukke stof fra Stofdillen egner sig rigtig godt til denne model.


tirsdag den 23. juli 2013

Fra nederdel til kjole

Jeg nåede ikke at få vist jer denne kjole, da jeg havde genbrugstema på bloggen.

Det er min gamle nederdel, som egentlig aldrig har siddet rigtig godt på mig, så den har mest ligget i skabet. Nu er den lavet om til en kjole lavet efter minikreas mønster på tunika og den er så fin til
 Carla. Kjolen har foer, da stoffet er lidt gennemsigtigt, og ærmestoffet er købt hos Stofdillen.





Sådan så den ud før.

lørdag den 29. juni 2013

To do - ta da: kjole nr. 3 til naboens niece

Hov - vi snupper lige et indlæg mere i dag - jeg har jo heller ikke fået vist denne!

Endnu en kjole til naboens niece i Spanien:-) Denne er syet af en billig stofrest kombineret med fine prikkede ærmer, der matcher blomsten. Ærmestoffet er købt hos Stofdillen.

Mønstret er igen igen minikreas tunika - denne gang lige efter bogen (muligvis med en anden længde:-)).



Her kan I se hvad jeg i denne omgang har produceret til naboens niece - udover det på billederne arver hun også Carlas tøj, så der er efterhånden en del "Carla og krudtuglen" der går rundt i Spanien og der er SÅ taknemmelige - hvor er det dejligt, når man kan gøre andre mennesker glade.



tirsdag den 25. juni 2013

To do - ta da: vest til Carla

Jeg streger stadig på listen og mangler nu kun tre ting - jeg havde planer om at lave dem færdig i aften, men jeg er simpelthen mere i humør til at ligge på sofaen og fejre min 8 års bryllupsdag.

Så blev vesten til Carla færdig: den er syet i fint blomstret babyfløjl fra Stofdillen. Jeg har valgt gult kantbånd og har betrukket en knap med lidt matchende stof....måske lidt heftigt med tern til blomsterne, men sådan kan jeg jo lide det.

Mønstret er fra minikrea og det var meningen at den skulle have bindebånd, men jeg syntes at kantbåndet var for stift, så det strittede for meget og jeg lavede derfor min egen version med knap. Mønstret er altså genialt - den klippes i et stykke.


torsdag den 13. juni 2013

To do - ta da: endnu et par bukser til naboens niece

Det kører jo bare for mig - i sidste uge fik jeg syet disse små bukser (str. 80) til naboens niece. De er syet i det fineste babyfløjl fra Stofdillen. Jeg valgte at tilsætte støvet blå rib for ikke at fremhæve det lyserøde alt for meget - det KAN også blive for lyserødt. Jeg tror også det ville være fint med gul eller orange rib.

Mønstret er det sædvanlige fra minikrea uden nogle ændringer overhovedet...okay måske er ribben ikke helt efter mønstret men ellers....

Jeg er faktisk kommet til noget; jeg har klippet nyt til sykurven (og syet lidt på det) - hov....nå, men jeg har jo streget så meget på min liste og er overbevist om at jeg nok skal nå det, så lidt ekstra betyder nok ikke noget.