Viser opslag med etiketten shopping. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten shopping. Vis alle opslag

søndag den 19. maj 2013

Køkkenshopping med mere....

Jeg har shoppet en lille smule mere, men nu har jeg besluttet at jeg (IGEN) skal skære lidt ned for forbruget...vi skal have nye vinduer i sommerhuset, jeg vil også gerne have malet loftet, jeg har lige købt en nyt højskab og en kommode til sommerhuset osv., så der er jo nok at bruge penge på:-)

Fine indkøb fra Søstrene Grene - grydelapperne flytter i sommerhuset.



Små kurve fra Netto - 4 stk. for kr.10.


Masser af viskestykker fra h&m - nogle gange trænger man bare til noget nyt.




Nyt undertøj købt i h&m til Carla - hun vil gerne sidde på toilettet, og det er bare ikke lige så praktisk med body.



Sidst men ikke mindst en strikkjole til mig - den er desværre for stor, men det var den sidste og jeg VILLE have den - jeg er sikker på jeg lige kan sy den lidt ind.


søndag den 28. april 2013

Jeg er her endnu....

Det er første gang, siden jeg startede bloggen i maj, at der er gået 4 dage uden indlæg! Men to uger med rigtig hårdt arbejdspres og en 4-dages konference i Tyskland har altså sat sine spor - jeg er fuldstændig brugt, så når ungerne er lagt i seng, bruger jeg tiden på sofaen. I dag kom jeg dog så langt at jeg fik taget lidt stof frem, så jeg satser på snart at være kreativ igen:-) Jeg håber I er lidt tålmodige.

Jeg lovede jo at vise mine nye sko på, så hermed et billede fra i går - vi nyder virkelig at være ude med børnene, men jeg kunne nu godt tænke mig at det var lidt varmere. Skoene er et hit - jeg er SÅ glad for dem - i Tyskland havde jeg dem på 16 timer i træk uden at få ondt i fødderne, så de er helt sikkert godkendt.

mandag den 22. april 2013

Discountshopping i Stof & Stil

Lige nu sidder jeg i Tyskland til en konference og vender først hjem onsdag, så intet kreativt her fra.

I lørdags blev det jo til en ganske kort tur i Stof & Stil.....da jeg så mængden af mennesker, besluttede jeg hurtigt at vi (Carla og jeg) ikke gad at stå i kø ved klippebordene, så jeg måtte holde mig til assorteret opklip og restebunken - det var selvfølgelig heller ikke så dårligt og helt sikkert sundt for min pengepung, men udvalget var trods alt begrænset.

Her er hvad der kom med hjem.....udover en tvillingenål og en stak lynlåse - hvor køber I lynlåse?





Det gule er samme kvalitet, som det lilla jeg syede nattøj af til Carla - det koster kr. 29,95 for 1,5 meter. Det gule skal bruges til ærmer og halskant på en kjole til mig selv, når jeg lige har lidt mere tid til at være kreativ.

mandag den 15. april 2013

Mere shopping

Jeg var i stof & stil forleden for at købe lynlåse, og det gik faktisk over al forventning - det vil sige at jeg ikke kom hjem med 15 meter stof, som jeg egentlig ikke manglede....det skyldes udelukkende at der var så mange mennesker, at jeg hurtigt blev enig med mig selv om, at jeg bare lige skulle en tur forbi restebordet og reolerne med assorteret opklip, og derfor kom jeg "kun" hjem med ca. 8 meter stof og det var jo kun billigt stof:-)

Det er nok også meget godt for jeg har nemlig shoppet, og jeg har shoppet mere end det der er på billederne (en hel del mere), for jeg synes egentlig jeg trængte til lidt fornyelse. Skoene er jeg især glad for - det er det nærmeste jeg kommer på et par flade sko....jeg ER bare mest til høje hæle.

Noget er allerede ankommet og andet er på vej med posten, så jeg glæder mig til at modtage pakker den næste uges tid.






torsdag den 14. marts 2013

Oops!...I did it again!

Og jeg har shoppet lidt mere......nedenstående er en blanding af køb hos Didde-Louise (god kvalitet til fine priser - shop igennem;-)) og køb på trendsales. De tre øverste er fra trendsales - det med de røde bamser er flonel, og jeg forestiller mig, at det skal bruges som bagside på et tæppe.





Og her mine indkøb fra Didde-Louise.




Nedenstående er også købt på trendsales - jeg synes det ligner noget fra 70´erne, men jeg er ikke sikker - kender I dette print? Jeg har set noget lignende i lyseblå, men printet er lidt anderledes.


Og så har jeg været i stof & stil og hamstre - der blev også købt lidt basisstof, rib, lynlåse, bånd, mønster og sytråd. De tre første er jersey og de to sidste er velour.








lørdag den 9. februar 2013

I for Indkøb

Forbrugsfri februar er et rigtigt godt koncept! Især for sådan en som mig, der elsker at shoppe....jeg har godt af at tænke en ekstra gang over om jeg VIRKELIG behøver at købe noget.....men inden forbrugsfri februar startede, fik jeg shoppet lidt i den lokale genbrug og på nettet og det har betydet at der er kommet lidt pakker i starten af februar - dette er nok en medvirkende årsag til at jeg ikke har de store abstinenser i forbindelse med den manglende shopping.


Dejligt tørklæde med neonkant.


Stof købt i den lokale håndarbejdsbutik da Emil og jeg havde hyggedag i slutningen af januar.


Dynebetræk fra den lokale genbrug.


Bog af Kate Morton, som Theresa anbefalede - glæder mig til at komme i gang!


Sejt sengetøj til Emil købt online hos h&m.


Tynd kjole til mig i den fineste farve...den vil helt sikkert klæde mine forhåbentlig brune ben til sommer og indtil da må jeg klare den med et par strømpebukser under.

Dagens stof: I for Indianer (okay den er lidt søgt, men der ER en indianer:-)).



lørdag den 26. januar 2013

Yndig inderst inde

Her synes jeg bare vi er storforbrugere af bodyer, og selvom det på ingen måde er kreativt, bliver jeg nødt til at dele med jer, at jeg har købt de sødeste bodyer til Carla! Med fine blonder i ærmegab og halsudskæring - jeg er vild med at de er lavet i"undertrøje-facon". Jeg har desuden også købt en hel stak af de almindelige, og de er nu også ret så fine.

Det hele er købt online hos h&m for næsten ingen penge.





tirsdag den 11. december 2012

Ny kjole

Lige for tiden vejer jeg 5 kg mere end jeg bryder mig om, men jeg må samtidig erkende at det dér med at presse motion ind i hverdagen, lige må vente til foråret, hvor jeg har mindre arbejde, og jeg kan ikke skære nok kalorier væk til at det giver resultater på vægten (hurtigt nok til at jeg synes det er det værd;-)).

Så er det jo heldigt at man kan købe kjoler, der skjuler de ekstra kilo, og det er lige hvad jeg har gjort - jeg fandt denne fine kjole til kr. 179 i h&m - jeg er bare faldet for de kjoler med kraftig lynlås i ryggen og denne er nummer 4 i samlingen, men den 1. med 3/4-lange ærmer.


fredag den 5. oktober 2012

Netshopping og indlæg nr. 200

Som I ved har jeg travlt for tiden, men nu er jeg kun et par timer fra at være tilbage til nogenlunde normale tilstande - så skal der laves krea!

Lidt shopping er der dog altid tid til, så da jeg alligevel skulle købe lidt basisting hos h&m på nettet, købte jeg også fine prikkede leggings str. 80, strikket grøn hue til Carla og lækker sort kjole til mig med lynlås i ryggen....altid dejligt med endnu en kjole til samlingen. Jeg har desuden fået købt Carlas første sko og støvler, og jeg er altså forarget over at det skal være SÅ dyrt (kr. 1.100 og jeg har altså bare handlet i Skoringen).

 
 
Og så kunne jeg lige se at dette er mit indlæg nummer 200 siden jeg startede bloggen den 8. maj - på den ene side synes jeg tiden er gået så hurtigt - på den anden side synes jeg at jeg har haft bloggen længe, og det føles som om, at jeg kender nogle af jer, selvom vi aldrig har mødtes. Under alle omstændigheder har blogland på så kort tid givet mig en masse - jeg elsker inspirationen fra jer andre, jeres opmuntrende kommentarer og jeres gode råd, så mange tak til jer, som er så søde at følge mig....håber I bliver hængende lidt endnu:-)
 
Et lille tilbageblik.
 
 
 



tirsdag den 7. august 2012

Lidt nyerhvervelser

Her efter ferien synes jeg ikke jeg har haft så meget tid til at sy, men jeg forventer at indhente det senere på ugen. Inspireret af dette indlæg, vil jeg også begive mig ud i at lave noget af det jeg allerede har i stedet for at lade mig friste og købe nyt til lagret, for selvom mit lager sikkert ikke er nær så stort som jer andres (jeg er trods alt nybegynder), så er der faktisk ikke rigtig så meget plads tilbage på hylderne, så nu skal noget af det bruges.
I den senere tid er det blevet til lidt nyerhvervelser: to fine kortspil (fra 1974) købt i den lokale genbrug - motiverne er så fine! Lidt originalt legetøj fra 70´erne - både plastikdyrene og stabletårnet er en gave fra min kusine. Desuden er der shoppet både nyt og brugt stof, så nu har jeg lidt at gå i gang med.




Jeg har også købt lidt tapet i den lokale malerforretning: 10 kr pr. meter synes jeg var en helt okay pris. Børnebøjlen er fra en rigtig hyggelig forretning i Roskilde og den var nedsat til kr. 35 og måtte derfor med hjem, Derudover fine skåle fra Søstrene Grene, æske og papir med stjerner og noget med dinosaurer til Emils sættekasse, de fine æggebæger er alle fra min barndom, og det samme gælder koppen med kattemotivet. Tøjet er arvet fra nogle søde venner - Karina mente at jeg kan sy noget fint af det, men jeg er ikke sikker på at jeg nænner at klippe i kjolen. Bondegårdsdyrene er fra den lokale genbrug og skal selvfølgelig bruges til de fine glas, man ser rundt omkring i blogland - jeg er i gang:-)