Viser opslag med etiketten Hagesmæk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hagesmæk. Vis alle opslag

fredag den 15. november 2013

Lidt mere babytema

Symaskinen står lidt stille for tiden - bare rolig, den skal snart i gang igen. I stedet er der gensyn med nogle af de babyting jeg har lavet tidligere.

Hagesmækken til venstre er fra da jeg kørte restetema på bloggen og det samme gælder risposerne, som stadig er et kæmpehit hos begge børn.

Puden står på Carlas værelse og jeg synes det passer så godt til et børneværelse med masser af farver.

God weekend - jeg skal male døre og drikke god rødvin - spændende kombi;-)

søndag den 14. juli 2013

Vi genbruger: hagesmække af genbrugsstof

Så er der allerede gået to uger med genbrugstema - jeg synes det har været fedt at genbruge så meget og ikke mindst at følge med i hvad I andre har fået lavet - jeg har fået masser af inspiration. Tak fordi I havde lyst til at være med! Jeg skal helt sikkert have genbrugstema på bloggen igen på et senere tidspunkt, for det motiverer mig til at få brugt fra gemmerne, og det er en meget sund ting.

Jeg slutter af med to hagesmække i genbrugsstof - stoffet har jeg vundet i en giveaway hos Christina og der var rigtig meget fint stof. Jeg har allerede brugt en del af det og nu blev det så også til to hagesmække.




Og her et tilbageblik på hvad jeg fik genbrugt de sidste 2 uger.

onsdag den 19. juni 2013

To do - ta da: shorts og hagesmæk

Jeg er lidt slem til at lade de lidt mindre interessante projekter ligge i sykurven og sådan er det også nu, selvom jeg har en to do liste. Nu fik jeg lavet Emils bukser om til shorts - denne model er hans favorit, så de bliver allerede brugt flittigt. Carlas hagesmæk blev også færdig - bagsiden er et gammelt håndklæde og det fine stof er fra genbrugsbutikken - jeg har fået det af min mors besøgsvært....genbrug er noget vi kan lide.

Hvorfor er det lige at jeg bliver ved med at kigge ondt på den ufærdige soveand? Jeg må tage mig sammen og få den færdig....måske har jeg bare et had/kærlighedsforhold til tøjdyr efter jeg syede den enorme elg fra Stof & Stil.




tirsdag den 22. januar 2013

Masser af smæk

Der bliver taget ting op af sykurven, og nogle af dem er endda blevet lavet færdige:-) For eksempel disse tre hagesmække, som er fuldstændig uundværlige for os for tiden - Carla vil mere eller mindre kun spise selv, og jeg må indrømme at det dér med at styre skeen ikke er 100% på plads, så der kommer både havregrød og kødsauce de sjoveste steder - nu kan vi trods alt skåne tøjet en smule, når hun har en lang hagesmæk på.

Stoffet er genbrug; den grafiske er lavet af stof jeg har fået af min mors besøgsvært (købt i genbrugen), det ternede har jeg selv købt i genbrugen, og det med bamsen har jeg vundet i en giveaway hos Christina.





onsdag den 19. september 2012

Mere smæk

Det er ikke fordi jeg tror at det mest interessante i verden er mine hagesmække, men det er nu engang det, jeg får lavet lige nu (jeg skal jo have afsluttet alle mine igangværende projekter:-)) - først 3 til dagplejen og så 2 mere til os selv - jeg er så glad for dem med ekstra længde.

Stoffet er udelukkende genbrug - me like:-) Den øverst til højre er lavet med stof som jeg vandt i en giveaway hos Christina og det samme gælder den nederst til venstre - fantastisk måde at genbruge på.


torsdag den 6. september 2012

Smæk

Nu er jeg vendt tilbage til at producere hagesmække  (utroligt så mange man faktisk bruger) men denne gang i en lidt længere version, da Carla spiser en del selv = temmelig meget griseri.

Denne er dog til Carlas dagplejemor, da hun nu har 3 små, der griser en del og derfor har svært ved at være selvforsynende med rene hagesmække, så jeg har lovet at lave lidt til hende. Stoffet er fra et dynebetræk som jeg bl.a. har brugt til denne kjole.

tirsdag den 7. august 2012

Forvandlet gæstehåndklæde

Et lille projekt er det blevet til i denne omgang; en hagesmæk til Carla - i laaaaaaaang version. Denne er syet af et gæstehåndklæde og noget stof fra Malika & Rosa - jeg har altså et eller andet med skildpadder, så jeg var nødt til at købe det, men kan ikke rigtig finde anvendelse for det!

Og så bliver jeg lige nødt til at nævne, at det jo desværre ikke er os alle, der er så meget stil over, at vi bruger Georg Jensen håndklæder til den slags projekter, men hvis du går op i den slags, bør du altså tjekke Libbies meget fine smæk lige her.   Libbie - du ved at jeg er misundelig - der er da klasse over at have en Georg Jensen smæk;-)



torsdag den 26. juli 2012

Rester #3: hagesmæk

Hvor er det dejligt, at I tager så godt imod mine "resteprojekter", for jeg fortsætter lidt endnu.

Når man har så mange lapper, kommer man ikke uden om patchwork, og hvorfor ikke til en hagesmæk? Det er blevet til denne farverige sag, som jeg er sikker på at Carla bliver rigtig glad for (og heldigvis tjekker hun ikke om kantbåndet er HELT perfekt sat på:-)).  Lapperne til dette projekt måler 9x9 centimeter.

Denne version er længere end de andre jeg har lavet, da maden efterhånden kommer lidt omkring, når Carla spiser - hun har heldigvis en sund appetit og spiser de underligste ting.


mandag den 28. maj 2012

Havregrød og gulerodsmos

Her i huset er vi midt i projekt fast føde til Carla, men indtil videre er det mos (i alle afskygninger) og grød, der glider ned  - og det kan virkelig svine, så behovet for hagesmække er stort, og det giver jo bare mig en god undskyldning for at producere lidt ved symaskinen.
Her er et lille udvalg af dem jeg har syet - bortset fra den med fårene er resten af stoffet genbrug. På bagsiden er der frotté med gummimembran.

Idag har vi manglet en solhat, så det skal jeg i gang med i aften - desværre er mit mønster for stort, så jeg måvist være lidtkreativ, så det kommer til at passe.