Viser opslag med etiketten tegning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tegning. Vis alle opslag

onsdag den 31. juli 2013

Jeg tegner

Jeg har længe haft lyst til at tegne på porcelæn, men det er aldrig blevet til noget. Nu har vi ferie og derfor lidt mere tid, så jeg har købt billig porcelæn i genbrugsbutikkerne og tuscher hos Panduro.

Jeg synes faktisk det var svært at tegne på koppen, og det generer mig at det ikke er helt sort - altså ensartet, når man farver et helt felt. Den næste skal nok bare have noget mønster - så gør det ikke lige så meget at man ikke rammer så præcist:-)

Min lille discount-version af en kagetallerken er jeg til gengæld glad for, og jeg har to mere, der skal tegnes på. Nu håber jeg bare det holder.



lørdag den 25. maj 2013

Samarbejde

Forleden spurgte Emil om vi skulle tegne lidt og det er jeg altid med på - Carla deltager også, men hun sidder nu mest og kaster med farverne så lige den del, glæder jeg mig til bliver bedre.

Jeg begyndte at tegne en hel enkel blomst og udfylde bladene med små mønstre, men jeg nåede ikke særlig langt før Emil også ville lave sådan en tegning - det endte med at han tegnede blomsten og jeg lavede de små mønstre. Jeg elsker tegningen, fordi det er noget, vi har lavet sammen.

I dag har jeg bare været sløv og træt og føler slet ikke jeg har fået det ud af dagen som jeg gerne ville. Det blev dog til et rigtig hyggeligt besøg hos min mor og en tur i genbrugen, men ellers har den stået på kedelige huslige pligter som vasketøj, oprydning og indkøb.

God lørdag aften til jer.


fredag den 8. juni 2012

Tegning og maling

Emil er for tiden rigtig glad for at tegne  (jeg har også tidligere tegnet en del, men det er efterhånden længe siden) - vi hygger os rigtig godt med det....jeg er vist mere til den slags end at ligge på gulvet og lege med biler. Den med de runde mønstre er inspireret af Søhesten, og den anden er eget påfund. Jeg synes det giver en meget sjov effekt, og jeg skal helt sikkert lege mere med den teknik.

Nu vi var i gang, fandt vi også et par gamle rammer, der trængte til lidt maling og resultatet, ser I her. Den gule skal males om, da den blev lidt for gul efter min mening - jeg ville have at den skulle være grøn, men nu var det jo et fælles projekt, så Emil fik lov til at bestemme, at den skulle være gul - men den skal males lysere gul.



Jeg har købt en skitseblok og håber det kan motivere mig til at komme i gang med at tegne igen - i det mindste kan jeg hygge mig med det, når Emil gerne vil tegne. Her har jeg tegnet min egen hånd - jeg trænger helt sikkert til noget øvelse, så lad os håbe at jeg holder ved.