Viser opslag med etiketten sysler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sysler. Vis alle opslag

7. september 2013

Efterårsfarver



Den første uge af efteråret er allerede gået.
Jeg startede på arbejde i mandags og er rigtig glad for at være tilbage.
Jeg kan dog godt mærke at det også er hårdt... nok en blanding af almindelig tilbage-efter-barsel hårdt og så det faktum at jeg stadig får ret høje doser medicin og deraf bivirkninger.
Mine praksis kolleger er heldigvis rigtig søde og sammen har vi fundet en god løsning så jeg får en blid start. Derfor er der også stadig timer herhjemme uden børn... og dem er jeg begyndt at lære at sætte rigtig stor pris på. Med god samvittighed.

Så selvom der kun er gået en uge af efteråret er der allerede sneget sig en hel del efterårsfarver ind.




Jeg har købt chili til alle de gryderetter der forhåbentlig skal varme os når efteråret rigtig sætter ind.


Glæder mig til at smage den hvide the med chokolade....
Og kamilletheen er super god til Isak når han hoster.


Timian.



Stedmoderblomsterne har virkelig gjort sin pligt i sommer og har stået så flot!
Men nu begyndte de at hænge lidt og var vokset langt ud over kanterne på baljen så de skulle skiftes ud.




En tur hos blomsterhandleren: Høstanemone, lyng, lilla basilikum....
Hortensia kommer jeg aldrig uden om.




Og så blev baljen fyldt med asters.
Pelagonierne får lov til at stå indtil nattefrosten truer.




Gråt strikketøj.
Det her bliver en enkel vest til Isak.


På trods af det fantastiske vejr vi har haft i går og idag har efteråret måske også sneget sig ind hos dig?

15. juni 2013

Sidespring


Jeg er jo igang med en cardigan i vævestrik... i voksen str... så det kræver lidt afledningsmanøvrer en gang i mellem....




Er ellers kommet et godt stykke.... den bliver fin. Tyk og kraftig. Perfekt til en cardigan.




Men havde brug for nogle mindre projekter så de seneste par aftner er der blevet produceret babystrik i duse farver...



Og et nyt hækleprojekt som i nok skal se færdigt, hvis det bliver godt ;)

26. februar 2013

Fuglekasse


Vi er altså stadig lidt ramte... ikke sådan rigtig syge længere... bare sådan oppe med baby der i øvrigt synes det er morgen kl 4.30 trætte agtige....
gaaaaaab
Derfor også lidt mindre blog aktivitet end normalt.
Og jeg får heller ikke svaret på alle kommentarerne som jeg ellers sætter så stor pris på (så bliv endelig ved).
Men sådan er det jo bare en gang imellem.

Nå, men et lille blogindlæg kan jeg måske snige mig til inden baby alarmen blinker igen ;)

En week-end i januar manglede vi et projekt til Elias. 
Det var en week-end uden planer, og det går ikke med en dreng på 3.
Et lille overskueligt projekt... gerne udendørs eller i garagen for at komme væk fra sofaen.
At bygge en fuglekasse var perfekt!

Materialerne er jo overskuelige så dem havde vi allerede i garagen.

Og så var det bare at sætte igang...








Lidt uskarpt mobil billede, men kunne simpelthen ikke stå for koncentrations tungen lige i munden øjeblikket.







Det tog ikke længere tid at lave fuglekassen, end at Elias kunne holde koncentrationen og være med hele vejen.

Elias er super stolt af fuglekassen og har selv været med til at sætte den op i et træ foran huset hvor vi kan se den fra stuen.
Nu bliver det spændende at se om den får nogen beboere, men vi har allerede spottet flere interesserede.

Den bedste årstid at hænge kasser op skulle vist være om efteråret, fuglene begynder i det tidlige forår at lede efter redepladser, så hvis ikke I allerede har lavet en fuglekasse kunne det være at det blev jeres lille, overskuelige week-end projekt ?

Og se, så nåede jeg det.
Nu skal det sidste pakkes, og så står den på babysang i kirken.
Isak er vild med det.

7. februar 2013

Endnu en og et nyt stort projekt





Jeg strikker endnu en marius trøje.
Når man er kæreste med en nordmand og i tillæg er strikkegal har jeg vist indset at man ikke kommer uden om at strikke en mariustrøje om året.

Jeg har bestemt mig for at det er Elias der får en ny denne gang.... så kan Isak arve.
Faktisk har vi en i lyseblå farver som snart passer mindstemanden.






Jeg strikker i Lima fra drops i grå, blå og hvid.
Lima har vist sig at være ret godt til mønsterstrik.
Så hvis det lykkedes mig at ramme str. så vil jeg bruge det til mariustrøjerne fremover, for på pind nr. 4,5 går det ok hurtigt.

Garnet passer ikke med min opskrift, derfor er jeg blevet nødt til at prøve mig lidt frem.
Maske antal til str 2 år og så længde der passer til en str. 5 år.
Bliver spændende og se proportionerne når den er færdig.






Som altid når jeg strikker trøjer er jeg gået lidt i stå ved ærmerne.
Det er bare så kedeligt at strikke ærmer!

Men nu er jeg nået op til mønsterdelen på ærme nr 2 så jeg er der snart.








Derfor røg der også lige et stykke pause-fra-ærmerne-strikketøj på pindene.
En hue til Isak som blev alt for stor.
Han har et ret stort hoved, så derfor gik jeg all in og tog str. 12-18 mnd.
Hans hoved var så ikke stort.







Og så til det nye store projekt som nogen måske har set på instagram. 
(som også var stedet hvor jeg blev inspireret til det)
Et hæklet restetæppe.
En masse små cirkler med 12 stave hæklet ind i hinanden.

Min strikkekurv bærer præg af at jeg kun har drenge, og så min kærlighed til grå.
Så tæppet bliver i grå, hvid, blå, duse brune og grønne nuancer.
Det vokser langsomt, men er hyggeligt.

Og når mariustrøjen til Elias er færdig er der flere rester der passer til.

Jeg tror det bliver hyggeligt.... engang når det er færdigt om maaaaaaange år.... at sidde og tænke tilbage på hvilke trøjer og huer osv det var jeg strikkede med garnet.
Den isblå farve i midten af billedet er for eksempel fra isaks sove heldragt.

På bagsiden er der en pokkers masse ender.... overvejer om man skulle sy et stykke stof bagpå og slipper for al hæfte arbejdet.
Men det er der jo heldigvis noget tid til at overveje ;)




21. november 2012

Snyde ler...DIY


I år skal vi holde jul hos os og jeg glæder mig rigtig meget.
Jeg er allerede begyndt at planlægge.
På pinterest så jeg en opskrift på "snyde ler".
Det så nemt ud og tænkte jeg måtte prøve det.





Jeg har linket ovenfor, men sådan var hvordan jeg gjorde:

2 dl natron (svt ca 2 bøtter) og
1 dl maizena blandes med
1,25 dl vand i en kasserolle.

Bringes til kog. Efter et par minutter bliver konsistensen ligesom lind kartoffelmos.
Vip det hele ud i en samlet bunke på en bageplade eller lignende og dæk til med en fugtig klud imens det afkøler.
Det bliver ligesom modellervoks.
Min var lidt for fugtig, men jeg æltede bare mere maizena i og efterhånden blev det ret nemt at arbejde med.

Jeg rullede ud ( husk at drysse med maizena ) og brugte kageudstiksforme til at lave figurer.



Bagefter stemplede jeg navn.
Og lavede huller til ophæng med et sugerør.





Det var rigtig hurtigt og nemt.
Det "ler" jeg havde til overs har jeg gemt i en plastikpose i køleskabet.

Figurerne kan tørre i stuetemperatur eller man kan bage dem i ovnen.





Da jeg skal bruge nogen figurer til en overraskelse bagte dem i ovnen i en time (vendte dem midtvejs) ved 80 grader.
(de bliver ikke gule som billedet ellers kan antyde, det er lyset der driller)

De har bukket sig lidt, så næste gang tror jeg at jeg vil prøve bare at lade dem lufttørre.

Snekrystallerne med navn skal bruges som bordkort juleaften.
Bagefter kan vi hænge dem på træet.
Vores gæster kan få deres snekrystal med hjem og måske skrive et lille årstal bagpå som minde...

Vi glæder os!

15. november 2012

Tip til spray?


Jeg har længe haft lyst til vitrineskabe.
Vi har arvet en masse fint porcelæn som jeg meget hellere vil ha et sted hvor jeg kan se det end i et køkkenskab.
Og så synes jeg at det er så fint at man kan lave små udstillinger men samtidig ha det stående lidt gemt.




Jeg fandt dog hurtigt ud af at vitrineskabe kan være ret dyre.
Selv et kedeligt, vakkelvornt et i ikea koster 2000!
Derfor var jeg ret glad da jeg fandt disse brugt til en rimelig pris.
Espen kørte til det mørke nordjylland og hentede dem hjem til mig og nu står de i garagen.




De er i ubehandlet fyrretræ, så jeg vil male dem.
Jeg har før malet møbler med pensel hvilket ikke var nemt at få pænt så denne gang vil jeg prøve med spray.
Tænker at det også er nemmere da det både skal males indvendigt og udvendigt.

Søger derfor tips til at male møbler med spray.
Min plan er at vaske dem godt ned med grundrens.
Afdække alt glas
Spraye med grunder
Spraye med hvid i flere lag.

Vi har heldigvis en stor garage hvor jeg kan stå.

Har læst flere steder at "belton" skulle være godt.
Nogen der har tips til hvor det kan købes billigst, eller tips til andre typer?
Nogen ide om hvor mange dåser jeg kommer til at bruge på de 2 skabe?
Generelle tips til at male møbler med spray?





Jeg tror jeg tager benene af dem, er ikke vild med de kugleben.
Og så skal de have nogen andre greb.

Håber at have dem færdig inden jul.
Vi skal fejre jul hos os for første gang og skabene havde været så fine i "spisedelen" af stuen.

Så hit med alle jeres maleråd;)

17. august 2012

Vil du strikke i Århus?

Baby-bukser strikket i strikkeklubben


Som de fleste sikkert ved har jeg igennem flere år efterhånden været med i en strikkeklub.
Rigtig mormor altså. Hver anden torsdag har vi mødtes.... der er blevet strikket, samlet masker op, givet op, inspireret, delt garn indkøbstips, udvekslet opskrifter osv.
"Medlemmerne" har været skiftende da folk hele tiden flytter men jeg nævner i flæng: en underbo, en gammel gymnasieveninde, en læge kollega, en mødregruppe-sammensvoren, en blogger der tilfældigvis boede lige overfor.... en god blanding.
Og nogen enkelte gange har der også været guest star!

Nu er det sådan at der kun er mig og gowry tilbage...

Så derfor tænkte jeg... Jeg får ofte kommentarer på mit strik, og noget der går igen er at andre ville ønske de kunne strikke. Derfor, hvis der er nogen i Århus der har lyst til at være med til at strikke hver anden torsdag aften, så skynd dig at sende en mail til kathrineiskotland@yahoo.com!
Det er på ingen måder en bindende tilmelding, og kan man ikke en torsdag (eller 5) er det selvfølgelig helt ok:)
Det er intet krav at man kan strikke i forvejen, man må bare ikke forvente en strikkeskole (selvom jeg engang troede jeg skulle være lærer!!!! tøhø....)
Og hvis nu der skulle snige sig et stykke hækletøj ind er det altså også helt tilladt...
Eller hvis du bare har brug for at komme væk fra mand og børn hver anden torsdag kunne dette være en gyldig undskyldning ;)

Mht. location har vi plejet at mødes privat, men vil lige holde den åben alt efter hvor mange (hvis nogen!) melder sig. (Dog kan jeg sige at de 2 nuværende medlemmer bor i nordenden af byen;))
Vi har nogen enkelte gange været på cafe som også har været super hyggeligt.
Alt i alt er det meget low key og babyer (min egen incl) skal selvfølgelig være velkomne.

Jeg er spændt, og glæder mig til at høre om nogen kunne ha lyst til at være med.
(Og del gerne budskabet på din blog)
Hvis der nu er overvældende interesse bliver det dem der skriver først...

UPDATE: Da der allerede nu har meldt sig 8 (!) nye strikkere må jeg nok erkende at min stue har svært ved at rumme flere:)
Kan kun opfrodre andre med lyst til at strikke, til at danne små strikke-klubber rundt omkring for interressen er tydeligvis stor:)

25. maj 2011

Projekter... inspiration?


Ja, som sagt så er der jo udsalg på drops' uldgarn... så derfor har jeg planlagt en del projekter som jeg godt kunne tænke mig at ha' klar til vinteren:)





Koksgrå eskimo bliver til en poncho til en dejlig lille pige og klar længe før vinteren. Men mon ikke den sagtens kan bruges på kolde sommerdage og i efterårssolen?
Opskriften på ponchoen finder du her.




Lysegrå nepal bliver til hue og hals til mig selv :) 




Endnu mere nepal i koksgrå, lysegrå og lys blå bliver en stribet heldragt til Elias.



Alpaccaen har jeg faktisk ikke bestemt mig for hvad det skal blive til.... men er altid god at ha'.






Grå og petroliumsblå karisma skal blive til sømandstrøjer.
Line fra "husflidsskabet" sendte mig en opskrift som jeg har modificeret på for at få raglanærmer.
Opskriften er blevet skrevet godt og grundigt om, så måske jeg ligger den ud her (er vel ok når den er langt fra den originale?), hvis altså ikke den er helt hen i vejret.... må prøvestrikke først;)


Egentlig havde jeg også lyst til at strikke en grå sømandscardi til mig selv. Men kunne ikke lige overskue det da jeg stod i garnbutikken og det strømmede ind med folk og ekspedienten blev mere og mere svedende!
Måske bliver jeg også træt af at strikke med grå.... kan godt se at den dominerer.... men grå er et hit hos mig.


Knapper er kommet med posten fra england. Købt på ebay.

100 alm. og 50 farvede perlemorsknapper for ca 50 kroner....
Så har jeg også perlemorsknapper til resten af mit liv.:)


13. august 2010

Ordning

Billedet er lånt fra www.ordning-reda.com
Den anden dag var jeg ude og shoppe barnedåbs outfit til min venindes lille eva-pige. Inden jeg mødtes med de to shoppe-inder løb jeg igennem magasin og selvom jeg virkelig prøvede at ha skyklapper på, så faldt jeg alligevel i ved ordning og reda afd. Nye lækre notes-bøger i lilla læder... sådan en måtte jeg bare eje!
Så nu er det slut med en masse løse sedler og løse tanker med ideer, nu skal de skrives ned. Har allerede en huskeliste til stofogstil indkøb, hækleopskrifter på sekskanter, vimpler og klude (og skitser til hvad jeg skal gøre med dem...)og bagerst står der streger for hvor mange gange (masker) jeg har taget ind på strikketøjet...
Siderne venter bare på at blive fyldt med ideer!
Sig mig... hvad gjorde jeg før?

23. juli 2010

Haeklede toefler

Hvem havde troet at jeg skulle klare det her? Hæklede tøfler på 1,2,3!
Jeg fandt denne opskrift og fik sååååådan lyst til et par. Men jeg kan (eller nu er det jo kunne) ikke hækle, i hvert fald ikke følge en opskrift. Men heldigvis er espens tante en haj til håndarbejde og kan selvfølgelig hækle, så jeg udstyrede mig med garn og opskrift... og så en tante :)
Blev færdig med den ene tøffel den første aften og den anden blev færdig i går. Det gik som en leg når jeg først kom igang.


De er super gode og ha på, og lidt mere "robuste" end tykke strømper. Nu kan vinteren og kulden bare komme an.

Og så tror jeg at det bliver en mindre produktion til gaver.... hvem kan ikke bruge et par skønne tøfler?
Ps: tusind tak for hjælpen tante bjørg (og chokolade og chips og dip og sodavand som selvfølgelig stod klart...... hmmm måske jeg skal finde noget mere jeg ikke kan?;))

19. april 2010

For gammel til at lege med ler?

Nej da! På en eller anden blog (som jeg ikke kan huske nu) har jeg set nogen fine ting lavet i selvtørrende hvid-ler, så jeg tænkte at det måtte jeg da også prøve!
Hvid-ler og stempler blev købt i panduro og så var det ellers bare at gå i gang...



Brugte en gammel ørering til at lave nye øreringe.
Jeg rullede leren ud imellem 2 lag madpapir (med min fine børnekagerulle ;)), fandt ud af at jeg kunne stikke forme ud med enden af en limstift, og nogle gamle øreringe fungerede så fint til at lave aftryk med.


Enkle redskaber.



Bagefter lavede jeg hul med en nål, nogen aftryk blev til øreringe, nogen andre til knapper.

Det hele tørrede af sig selv, og det første par øreringe er allerede givet væk i gave:)

Har også planer om at lave nogen "gennemsigtige" fyrfadsstager og til-og-fra kort.




Disse fik 2 huller og blev til knapper.
Mine indkøbte stempler fik jeg aldrig brugt...:)
Nå, nu begynder elias at snakke inde fra sengen, så står den på mad og leg... Rigtig god mandag!


LinkWithin

Related Posts with Thumbnails