Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag

26. oktober 2013

Græskartid



Ingen billeder af uhyggelige græskarmænd her... har simpelthen ikke nået det.
Græskarret står så fint ude på bænken foran huset.
Det ser nu egentlig også ret hyggeligt ud... 

Men græskar sniger der sig alligevel ind her.
Jeg har nemlig høstet et af de græskar som vi har fulgt helt fra det var en kerne.
Har aldrig fået vist det på bloggen, men sidste år tog vi kerner fra et grønt hokaido græskar.
Jeg lod kernerne ligge i blød i vand indtil det begyndte at gære så småt... ca 3-4 dage. Så såede jeg dem i såjord i små potter og lod dem stå i vindueskarmen. I løbet af en uge kom der spirer op og vi kunne følge hvordan planten voksede nærmest dag for dag. En god plante at lave med børn da de virkelig kan se udviklingen. Vi forærede en del væk og de sidste plantede vi ud i et højbed. Der var kun en enkelt plante der overlevede en dag med hård vind, de andre knækkede ved roden:(
Den ene plante der var tilbage overtog så også nærmest højbedet og lavede flere, fine græskar.



Halvdelen af græskarret blev brugt til at bage græskarkager.
Kagen finder du opskriften på her, og uden glasur er den perfekt til mælkeallergikere da der hverken er mælk eller smør i. 






Vi har været så heldige at få lov at teste en af LEGO's trøjer.
Elias synes den er sej, fordi der er en drage på (han er i en dinosaurus, drage, haj periode...), jeg synes den er fin fordi det virker som god, lidt tyk bomuldkvalitet.



LEGO havde sendt en lille ting til at samle med i pakken....

Et græskar:)

(og ja sådan en dreng på 4 år kan næææææsten ikke sidde stille når man skal tage billeder....)

21. oktober 2013

Ikke helt på toppen




Idag har jeg været lidt ramt. 
Den medicin jeg får gør at jeg letter får infektioner.
Indtil videre er det mest bræk-syge som mine drenge har slæbt med hjem som er "hoppet" på mig.
Har da også både fået influenza og pneumokok vaccine, så det skal helst ikke være det jeg bliver ramt af. Så da jeg vågnede her til morgen med feber og kvalme troede jeg at dagen skulle tilbringes på badeværelset....

Men hen ad dagen gik det ok og her til aften føler jeg mig klar til arbejde i morgen.





Meget heldigt at jeg igen har fået lov til at anmelde en bog når nu der nogen gange kræves sofatid.
Denne gang "Den farlige dreng" af Boris Cyrulnik.
Boris er jøde og var barn under 2. verdenskrig.
Jeg synes ikke bogen er synderligt godt skrevet, men indholdet er spændende for mig og det er nogen gange nok. Boris har uddannet sig til psykiater og emner som "hvordan erindrer vi"? og "hvordan er det overhovedet menneskeligt muligt at komme over et traume"? bliver behandlet.

Vi har ofte tænkt over hvad Elias' sygdom kommer til at betyde for ham når han bliver ældre. Om han kan huske... hvilket der er mere og mere der tyder på at han kan. Ikke at man på nogen måde kan sammenligne det at ens barn får kræft med en krig, men for os, og ikke mindst Elias, er det forhåbentlig den største kamp vi har skullet kæmpe.

Og så sluger jeg alt om verdenskrigen, da min farfar var med i modstandskampen og sad i konzentrationslejr under krigen. Han blev altid stoppet af min farmor når han begyndte at fortælle... sådan noget skulle børn ikke høre... Så hver gang jeg kan læse og blive lidt klogere på hvad der skete dengang føler jeg at jeg også bliver klogere på min egen historie.

Så "Den farlige dreng" giver mig stof til eftertanke på flere måder...




Til aften lavede jeg tomatsuppe. Forhåbentlig fuld af vitaminer nok til at holde os raske resten af ugen;)
Jeg synes det er svært at lave suppe til aftensmad når man har små børn. 
Når de skal mades (Elias mader vi stadig ofte da han jo er sat meget tilbage i hans forhold til mad) føler jeg ikke rigtig de "får nok" når det er suppe. Men denne suppe er fyldig og god.... og ikke mindst nem at lave. Opskriften finder du lige her. (og til de danske så er kavring det samme som rasp;))
Og så er der nok til 2 dage.

28. september 2013

Sådan en lørdag i september


Pludselig er vi nået til slutningen af september.
Den første måned tilbage på arbejde er gået rigtig hurtig, og vi nærmer os november med (alt for ) hurtige skridt.
Idag har vi været en tur på loftet for at finde posen med næste tøjstørrelse frem. Elias er fra juni og Isak er fra september, så de følger næsten hinanden med årstiderne. I 92 posen var der masser af uld, så nu er vi klar til kolde morgener.




Der bliver trænet hårdt med gåvognen. 
Medicinsk kompendium bliver brugt som dødvægt. 
Det formål fungerer de aldeles glimrende til.
Vi nyder godt af at ha en stor stue så Isak får nogle gode lange ture med vognen inden han rammer en væg og sætter i et skrig.




Jeg nyder at kunne hente salat ind fra bedet lidt endnu.
Men de har jo lovet nattefrost snart, så også det får en ende.




Kastanjer og en vogn på en traktor kan give meget leg.




Og så har jeg fået udvidet min samling af hvid riflet.
Der var 20% i imerco i går, så det blev en (meget) tidlig fødselsdags gave....

De blev taget i brug her til aften, fordi vi havde lidt at fejre:)




Vi tester babyalarm for philips.
En helt ny model, med mange funktioner.
Tidligere i dag legede drengene med projektoren som kaster en stjernehimmel op i loftet.
Den kan også spille vuggeviser, vise luftfugtighed, finde forældreenheden og meget mere.

Når vi har testet den lidt mere kommer der en give away hvor jeg udlodder en baby alarm og brystpumpe fra philips, så følg med:)

Rigtig god week-end

19. september 2013

Det kommer rigtig tæt på...Vi skal langt væk!


Her til aften har vi fået fiskesuppe til aftensmad. 
Jeg kan godt synes at det er rigtig svært at få fisk ind i aftensmaden. Ofte bliver det enten fiskefrikadeller, eller fiskefilet'er. Fiskesuppen var rigtig god og alle mand spiste faktisk af den (okay elias spiste kun laksen uden suppen....) Opskriften finder du her.





Måske meget passende at vi får øvet os i at spise varmende supper med fisk, for lige før aftensmaden tikkede der en mail ind med oplysninger om mit vikariat. Vi har endnu ikke fået en navngivet kommune, men ved nu at vi skal til midt-nordnorge!
Ret langt fra sydnorge og Risør som vi havde ønsket, men vi er stadig glade og synes det er spændende. 




Der er omkring 2 måneder til jeg skal begynde deroppe. 
Det kommer rigtig tæt på nu.
Vi har jævnligt visninger i huset og håber at der snart er nogen der har lyst til at købe det.
Derudover skal børnenes plads i børnehave og vuggestue jo også snart opsiges.
Det er rigtig vemodigt. Elias er endelig sådan ok glad for at gå i børnehave og Isak er jo gledet lige ind i vuggestuen som det mest naturlige. Derfor er udmeldelsesblanket udleveret under protest:)
Men men, børn er jo ret tilpasningsdygtige og mon ikke de hurtigt finder sig til rette i deres nye norske børnehave? Vi har valgt at Espen ikke skal arbejde i starten så der vil være god tid til indkøring og korte dage når vi kommer op til alt det nye.


 Off topic men må bare vise en tegning Elias havde med hjem fra børnehave. Hans traktor periode er så småt ved at stilne af og i stedet er han nu meget optaget af dinosaurer og hajer.
I dag var det dinosaurer han tegnede.
Jeg synes det ligner ret godt.




Det er ikke bare hus der skal sælges, børn der skal meldes ud og møbler der skal opmagasineres. Vi skal også af med vores biler, da det slet ikke kan betale sig for os at skulle betale det det koster at få dem med til Norge (i forhold til hvad de er værd).
Derfor har vi været ude og se på en ny bil som vi kan importere med os til Norge.
Vi har forelsket os i en skoda.... ja hvem skulle ha troet det;)
Er ret glad for at det tilbud vi har fået er med så meget varme den kan trække ;)



Indlægget er sponsoreret

7. september 2013

Efterårsfarver



Den første uge af efteråret er allerede gået.
Jeg startede på arbejde i mandags og er rigtig glad for at være tilbage.
Jeg kan dog godt mærke at det også er hårdt... nok en blanding af almindelig tilbage-efter-barsel hårdt og så det faktum at jeg stadig får ret høje doser medicin og deraf bivirkninger.
Mine praksis kolleger er heldigvis rigtig søde og sammen har vi fundet en god løsning så jeg får en blid start. Derfor er der også stadig timer herhjemme uden børn... og dem er jeg begyndt at lære at sætte rigtig stor pris på. Med god samvittighed.

Så selvom der kun er gået en uge af efteråret er der allerede sneget sig en hel del efterårsfarver ind.




Jeg har købt chili til alle de gryderetter der forhåbentlig skal varme os når efteråret rigtig sætter ind.


Glæder mig til at smage den hvide the med chokolade....
Og kamilletheen er super god til Isak når han hoster.


Timian.



Stedmoderblomsterne har virkelig gjort sin pligt i sommer og har stået så flot!
Men nu begyndte de at hænge lidt og var vokset langt ud over kanterne på baljen så de skulle skiftes ud.




En tur hos blomsterhandleren: Høstanemone, lyng, lilla basilikum....
Hortensia kommer jeg aldrig uden om.




Og så blev baljen fyldt med asters.
Pelagonierne får lov til at stå indtil nattefrosten truer.




Gråt strikketøj.
Det her bliver en enkel vest til Isak.


På trods af det fantastiske vejr vi har haft i går og idag har efteråret måske også sneget sig ind hos dig?

29. juni 2013

Kom tilbage sommer... GIVE AWAY


Hvor blev sommeren lige af? Jeg nød, nød, nød de fiiiine uger vi havde i starten af juni med varme og sol. Men nu er det bare gråt og blæsende igen.
Igår havde vi levende lys tændt til aftensmaden fordi det var så mørkt.

Faktisk kan jeg godt li når det ikke er stegende varmt, men synes også at det ligesom hører sig sommeren til.... varmen...

Når det er varmt skal man huske at drikke en masse væske.
Jeg er ikke særlig god til at drikke "rent" vand og plejer at foretrække saft på varme dage.
Blev spurgt om jeg ikke vil teste den nye kolde te fra pickwick og det kunne da godt gå hen og blive et rigtig godt alternativ til saft.... for sødet med stevia indeholder den ingen kalorier....(men man må ikke forvente en sød iste).



Min favorit er den med fersken. 

Du kan også finde din favorit for du kan vinde:


2 x Cold pineapple punch, 2 x Red fruit, 2 x Cold peach crush

Reglerne bliver at 1 kommentar = 1 lod !

Jeg er super glad hvis du er/vil være fast læser og det giver masser af god karma;)

Jeg trækker en vinder onsdag d. 3/7 2013 kl 21

Så bliver teen sendt afsted....håber det til den tid er varmt igen :)


20. marts 2013

Æg i lange baner








Odense marcipan var så søde at sende mig en påskepakke med lidt til at lave påskeæg af.
Så i mandags teamede jeg med op med en barselveninde og lavede den store æg produktion!
Dagen før knoglemarvsprøven, så rigtig rart at være afledt.





Uhm mumme mums!
Der var nok til maaaaange æg.








Så vi trillede og trillede...








Tempererede chokolade, dyppede og pyntede.....
Og ventede meget spændte på om chokoladen nu ville størkne!
Og det gjorde den.... pyh!







Vi lavede:

Lakridsæg
og helt klassiske æg med nougatkerne


Uhm..... mon de holder helt til påske?


I går fik Elias taget sin knoglemarvsprøve. Det gik rigtig fint, kun lidt kvalme med opkast til følge efter narkosen og lidt slap. Så i dag har han en hjemme hygge dag.
Nu venter vi så bare spændt på svar...



3. marts 2013

Gennembrud




Endelig (!) spiser Isak grød.
Vi har været igang med projekt grød i snart en måned og det er først indenfor de sidste par dage at det endelig er blevet til at spise det.
Der er dog ingen tvivl om at hans mælkeallergi nok har været med til at det fik en sløv start da vi jo liiiige skulle finde ud af hvad man så gør når baby ikke tåler mælk.
Heldigvis fandt vi en hydrolyseret modermælkserstatning som han tåler.
Og så har jeg fundet "færdiggrød" uden mælk som gør det lidt lettere når vi er på tur.
Så så længe han bare skal ha grød er det ingen sag.
Det bliver værre når han skal til at spise vores mad og vi derfor må tænke på at spise en mælkefri kost.
Men altså der er vel meget der kan erstattes med rismælk?
Det kommer helt sikkert til at kræve lidt, men det er jo bare sådan det er.... og vi kan jo komme i tanke om de ting der er værre at fejle;)





Indtil videre har vi, efter at have afprøvet alverdens varianter, en menu der består af hirse, banan og svesker. Vores erfaring har været at det er bedst at holde sig til en type i noget tid indtil han ligesom var tryg ved det inden man introducerer noget nyt... istedet for at springe imellem det ene og det andet.
Og så sidde lidt tilbagelænet i skråstolen med sin "egen" ske i hånden så er Isak happy champ.

Vi mærker at han er mere glad efter hans grødmåltider og det er så hyggeligt.
Nattesøvnen vil jeg ikke sige at vi mærker det store på endnu, men det er måske ligeså meget fordi at jeg (igen, igen!) hoster som en gal....


31. januar 2013

Når det er rigtig koldt ude....
















.... så må man varme sig inde.
I sidste uge var vi på skiferie i Norge.
Det blev dog ikke helt så koldt som vi havde ventet/frygtet.
Den koldeste dag bød på -18.

Og det var da også koldt nok....





Derfor passede det rigtig fint at der lige inden vi tog afsted dumpede en pakke ind med posten fra odense marcipan.
Jeg havde takket ja til at teste nogen af deres bageprodukter, og hvad passer bedre til en skitur end kage?








Heldigvis var der flere end mig der synes kage er godt.
Både tante Anne og Elias var flittige hjælpere.... eller faktisk så kan Elias ikke li kage, men er blevet helt vildt glad for at lave mad.
Når jeg begynder at finde frem til aftensmad kommer han ofte med hans skammel og siger: mor hjælpe dig!
Han er ret hård til at slå æg ud faktisk...






Målet var fastelavnsboller med creme OG marcipan ifa kransekagemasse fra odense.
Opskriften vi brugte er denne.
Vi lavede dobbelt portion dvs 18 stk og det passede lige med en pose kransekagemasse.








De blev mægtige.... en bolle kunne ligesom stille kagesulten rigeligt.
Vi spiste dem til dessert, til aften-spille-kaffen, til brunchen.
Man kan jo altid spise en fastelavnsbolle ik'?







Med i pakken var der bla. også en kokosmasse.
Jeg tror jeg skal bruge den til at prøve deres kokosfastelavnsboller med hindbærskum.
(uhm der er mange gode opskrifter!)

Godt at der stadig er lidt over en uge til fastelavn så vi kan nå at spise maaange boller;)

2. december 2012

1. Adventssøndag hos os


Er et tændt lys i Adventskransen





Isak som sover sin formiddagslur ude i vognen.
(måtte justere alarmen på babyalarmen. Den bippede helt vildt da temperaturen kom under 0)





Dagslys over kransen jeg bandt i eftermiddagsmørket i går.
Kan se den ikke er helt lige, men synes egentlig ikke det gør noget.





Lærkegrene og gran bundet på en ring viklet af bonzaitråd.
(En i min nye mødregruppe viste mig forleden hvor man kan finde lærkegrene i skoven, sidste år travede jeg rundt uden held!)









Espen har fået Elias ud af sofaen og nu trækkes der kælk runde efter runde rundt om huset imens jeg står og tysser lidt i vinduet når de passere mig og sovende isak.

Et af mine gøremål kan jeg straks krydse af min liste.
En ordentlig stak af Wenches chokolade og mandel cookies er snart færdige.
De er fantastiske og jeg har skrevet om dem før, så opskriften finder du her.





Plus alt det løse såsom amning gange en milliard, ud i frosten og give sut gange maaaange, løgnehistorier om nissen der kommer om natten med gaver, bleskift gange endnu flere (2 blebørn!), ild i brændeovnen og en mor der burde gå i bad når hun nu har chancen (i stedet for at blogge):)

Rigtig god søndag

10. september 2012

Rabarbersaft



I week-enden var vi i vestjylland for at fejre min mors fødselsdag.
Vi havde en dejlig dag med sejltur og god mad.
Vi kørte derover allerede fredag og sov hos min bror og hans kæreste.
De bor på en nedlagt gård, men lejer deres jorde ud så der er ofte aktivitet. Elias fik da også denne gang reddet sig til en tur i en traktor;)
De har også et kæmpe rabarber bed, og se det havde jeg lagt lidt planer for....
Havde dog forberedt min svigerinde på at vi skulle ud og høste hele hendes bed efter jeg havde set denne opskrift på rå rabarbersaft inde hos frk. garnglad.





Opskriften er supernem og indebærer (hvad navnet også indikerer;)) ingen kogning.

Vi plukkede det rabarber vi gad og endte op med ca 8 liter saft.
Eneste tilføjelse er at vi havde nogen vaniljestænger med i gryden da den stod på køl i de 24 timer, og ligesom frk. garnglad brugte vi kun halv mængde sukker og ingen frugtfarve.
Simpelthen så nemt.
Vi har hældt saften på skoldede og atamon skyllede glas, så jeg regner med at holdbarheden også er ok.

Det skal blandes ca 1:4 og smager fantastisk.

Så nu er det bare ud og rydde det sidste af rabarberbeddet og få den sidste smag af sommeren!


8. juni 2012

Regnvejrs fredag


Idag har det regnet og været mørkt. Så mørkt at kameraet ikke kunne tage billeder uden blitz... og når man så tvinger det bliver billederne uskarpe.... men pæoner er jo skønne alligevel (og desværre ikke fra min egen have)






Langtidshævet grovbrød.
Eksperimenterer for at finde den bedste (og mindst krævende) måde at bage vores daglige brød.
Begynder at nærme mig.

Surdejen fra meyer er røget i vasken.
Min graviditetskvalme harmonerede ikke med "lugten af godt gæret øl" (i mine graviditetsnæsebor = sur, sur karklud).... bvadr!
Må vente med at prøve surdejen igen til lillebror er ude, mine graviditeter har nemlig åbenbart den velsignelse at bære kvalme med sig næsten hele vejen!




Har gjort min første høst (lidt sent måske?) af rabarberen vi fik af tante Anne.
Et projekt med rabarbersirup er kastet i luften.
Rabarber og vanilie.
Tror det bliver godt med den panna cotta jeg planlægger til Elias's fødselsdags middag.



Strikketøjet i sofaen.
Heldragten til lillebror er straks færdig.
Mangler bare de sidste kanter.... åh babystrik går så dejligt hurtigt.


Derudover har min fredag budt på shopping i bruunsgade efter "tillykke-færdig-læge-gave" og så var jeg et smut i "hønsefødder" som har 70% ophørs udsalg.

Derefter hentede jeg en træt dreng i vuggestue.
Ja faktisk sov han da jeg kom for at hente ham.
Nu hygger han i sofaen med tegnefilm, boller, mælk, medicin og ipad.

Håber jeres week-end bliver god:)

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails