Viser opslag med etiketten møbler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten møbler. Vis alle opslag

26. september 2013

Børneplads i gangen



I vores hus har vi 2 gange, i forlængelse af hinanden.
Den yderste er der hvor man træder ind af hoveddøren så den er naturligt fyldt op af et stort skab til sko, paraplyer, elskab mm. Derude hænger alle jakkerne også og der er spejl på væggen.

Den inderste gang som er mere en fordelingsgang, har vi aldrig rigtig fået udnyttet ordentlig.
For nogle måneder siden fik vi sat nogle skoskuffer op.
Og så var det så det med væggen overfor....




Vi har "arvet" mine gamle børnemøbler i fyrretræ.
Bænken her har fået en omgang med hvid spraymaling og fungerer nu fint som tage-sko-af-og-på-bænk.
Eller for Isaks vedkommende....lukke-åbne-putte-ting-ned-i-bænk.




Lige under bjælkerne i loftet har vi hængt en hvid happy lights kæde.
Den fungerer fint som dæmpet natbelysning når vi lister rundt om natten og er inde på drengenes værelser på skift...




Drengene har også fået deres egen knagerække.
Selve skyen er savet ud af en tyk MDF plade som kan købes i ethvert byggemarked.
Den er herefter malet grå.... en rest vi havde stående.




Som knager har jeg brugt nogle knotter jeg engang købte i søstrene grene.
Jeg vidste jeg ville få brug for dem engang ;)





Så med ret få midler har børnene nu fået deres egen plads i gangen. 
Elias er ret tilfreds og har godkendt det hele:)


Indlægget er sponsoreret

31. maj 2013

At få baby ud af soveværelset...


Endelig (!) er vi begyndt på arbejdet med at få rykket rundt på værelserne så vi igen har børnefrit soveværelse. Det er lidt af et projekt, men nu er vi efterhånden i mål med 1. Etape: at få ryddet gæsteværelset så det kunne blive til forældresoveværelse.

Indretningen var lidt af en udfordring.
Det er et forholdsvist lille rum, med 2 dører, den ene til badeværelset, så der er ikke meget plads...
Og vi har altså en stoooooor dobbeltseng....
Så egentlig gav det sig selv hvor sengen skulle stå. 
Og derefter var der ikke meget (læs ingen) plads til tøjskab.....
Meget heldigt at jeg på samme tid var blevet spurgt om at teste DBA's nye app.
Få timer efter jeg havde hentet app'en havde jeg en aftale om at hente et gammelt mandskabs-skab som passede perfekt ind i det lille hjørne ved siden af sengen.
Og at farven matcher bjælkerne er jo bare helt perfekt.
Nu må vi bare begrænse os lidt, for pladsen er jo ikke helt vild, men mon ikke det er sundt nok at få sorteret lidt ud i tøjet?;)

Jeg har efterhånden købt mange ting via DBA. Bla. junosengen til Elias, mine vitrineskabe, begge trip trap stole og et gammelt karlekammerskab.
Men der hvor jeg virkelig synes at app'en vinder er når man skal sælge ting. 
Det er jo så meget nemmere lige at knipse et billede med mobilen og ligge det direkte på DBA.
Det kommer jeg helt sikkert til at benytte mig at når flytningen nærmer sig.





Over sengen har vi sat Ekby reolen fra ikea.
Det er godt at få udnyttet pladsen på væggene når rummet er så lille, og den nederste hylde fungerer som natbord. På den mellemste hylde har vi hængt natlamperne som er fra nordlux.




Ved det eneste vindue i rummet har vi lavet skrivebord.
Benene er fra et gammelt værkstedsbord vi fandt da vi ryddede op efter min fars død. Vi har fået dem sprøjtemalet hvide, så nu ser de ud som nye, men med et godt minde.
Bordpladen er lavet af et af de spær der var til overs da vi fik nyt tag.
Så når vi engang flytter bordet med os vil vi tage lidt af huset med ;)

Det er så skønt at ha fået forældresoveværelset tilbage.
Jeg nyder at kunne ligge og læse, høre radio og snakke uden at hviske.
Nu mangler børneværelserne så bare at få en tur...


3. februar 2013

Vitrineskabene...og vores male-erfaring


Mine (eller vores er det vel egentlig... ;)) vitrineskabe rykkede ind d. 23. december.
Jeg havde jo advaret Espen om at jeg gerne ville ha dem ind i stuen inden jul, men at den store omrokering skulle ske lille juleaften havde han vist ikke forudset den gang i september hvor det virkede som om vi havde sååååå god tid ;)




Dengang i september spurgte jeg efter gode tips til spraymaling, da jeg egentlig havde tænkt at det ville være den enkleste måde at male på. Jeg fik mange tip til maling af møbler og hvordan mine skabe ville blive finest. Det endte med at vi slog spraymalingen fra os og istedet gik for pensel metoden.

Det endte med 3 lag.
1 lag grunding og så 2 lag træmaling ovenpå.
Al malingen viste det sig at vi havde i forvejen, så helt klart det billigste alternativ.
Men selv hvis vi skulle ha købt malingen tror jeg det også ville være billigere end at skulle købe spray.

En helt anden ting var selve malearbejdet.
Hold nu op det tog lang tid.
Vi havde undersøgt om vi nemt kunne tage glasset ud.... Det kunne vi ikke.
I den kolde garage var det umuligt at få malertape til at hænge fast, så det blev med rund pensel og tålmodighed.
Senere rykkede vi malerprojektet ind på gæsteværelset da det var nemmere at gå til og fra der.
Her kunne malertapen godt hænge fast, så vi forsøgte med den ene skabsdør for at se hvad der fungerede bedst.
Det bedste resultat blev faktisk uden tapen.
Det var nemt at skrabe glassene fri for maling bagefter, så jeg ville ønske at vi ikke havde brugt sååååå lang tid på at være så nøje.

Hermed tip givet videre;)


Hylderne nåede vi ikke at male.
Nu hvor de står sådan tror jeg at jeg vil beholde hylderne u-malede.
Eller måske en dag male dem grå.
Hvide bliver de ikke....





I farten glemte jeg helt at tage førbilleder, så det må i tænke jer til;)

Forandringen i spisestuen er stor og der faldet mange misundelige blikke fra vores gæster allerede.

Jeg tog benene af skabene for er altså ikke så vild med sådan nogen runde ben.

Og jeg er slet ikke færdig med at indrede dem, derfor er der stadig masser af rod på de nederste hylder. Men det synes jo slet ikke så meget som hvis det var i en reol.

Der er allerede kommet flere gode snakke om hvor vores arvede porcelæn kommer fra, eller glassene som Espens mor har givet os, en spændende bog på en af de nederste hylder osv.
Jeg er vild med at det ser mere roligt ud men at man stadig kan lave "udstillinger" og gå på opdagelse.






Den sidste finish på skabene er de nye greb.
Jeg købte dem hos kk beslag.
De har et stort udvalg og var noget af det billigste jeg fandt.




LinkWithin

Related Posts with Thumbnails