Lige under overfladen

Den sidder der endnu.

Frygten for at miste.

Lige under overfladen...

Der har været stille her.

I sidste uge susede vi rundt og bestilte hastepas, jeg tjekkede afbudsrejser og vi var stressede over hvordan det ville være at rejse med 2 små børn.

Elias skulle bare lige til kontrol... 

Som så viste at hans blodprøver var dårlige.... trykkede.... enten pga en omgang feber han har kæmpet med... eller også var kræften tilbage....

Alt blev sat på vent og da hastepassene kom med posten kunne jeg smile lidt for mig selv og ligge dem pænt i skabet. Det har været en frygtelig uge... for ja der skulle gå en uge inden nye blodprøver skulle tages. 

De blev taget idag.

Og de var fine.

Elias har rettet sig.

Elias er stadig rask.

Men det ligger der.... lige under overfladen...

Så nu bliver resten af vores ferie stille og rolig.

Med fokus på familien.

Oven i det hele har vi sat huset til salg.

Mæglerne er positive og mener det vil blive et hurtigt salg.

Det håber vi.

Vi har et dejligt hus, men her er mange minder.... og vi er klar til at starte på en frisk.

Og som det altid er, så kommer tingene væltende oven i hinanden.

I søndags mistede jeg min kære morfar.

Jeg nåede heldigvis at sige farvel til ham imens han stadig kunne trykke min hånd.

I morgen skal vi til bisættelse.

I blomsterbutikken fik jeg 2 blanke kort med hjem....

Så har jeg større chance for at få skrevet det rigtige...

Midt i det hele skal man huske hverdagen og alle de små ting som sker.

Isak er nu oppe i rigtig kravlestilling og rejser sig op på knæene ved alt.

Han spiser og spiser og sover gode lurer på faste tidspunkter.

Drengene har fået legetøj fra purebaby.dk .

Den fineste lille kranbil.

Isak kan bedst li at gumle på træmanden.

Elias trækker biler.

Jeg synes hele serien er rigtig fin og vil ønske mig ting til isak fra den fremover.

Bla findes der en bus med fører OG passagerer.

Den må være 1. ønske med alle de mennesker at tygge på;)

Jeg smelter stadig når de leger sammen....

Og det holder mig lige OVER overfladen.

Kom tilbage sommer... GIVE AWAY

Hvor blev sommeren lige af? Jeg nød, nød, nød de fiiiine uger vi havde i starten af juni med varme og sol. Men nu er det bare gråt og blæsende igen.

Igår havde vi levende lys tændt til aftensmaden fordi det var så mørkt.

Faktisk kan jeg godt li når det ikke er stegende varmt, men synes også at det ligesom hører sig sommeren til.... varmen...

Når det er varmt skal man huske at drikke en masse væske.

Jeg er ikke særlig god til at drikke "rent" vand og plejer at foretrække saft på varme dage.

Blev spurgt om jeg ikke vil teste den nye kolde te fra pickwick og det kunne da godt gå hen og blive et rigtig godt alternativ til saft.... for sødet med stevia indeholder den ingen kalorier....(men man må ikke forvente en sød iste).

Min favorit er den med fersken. 

Du kan også finde din favorit for du kan vinde:

2 x Cold pineapple punch, 2 x Red fruit, 2 x Cold peach crush

Reglerne bliver at 1 kommentar = 1 lod !

Jeg er super glad hvis du er/vil være fast læser og det giver masser af god karma;)

Jeg trækker en vinder onsdag d. 3/7 2013 kl 21

Så bliver teen sendt afsted....håber det til den tid er varmt igen :)

Sommerferietanker

 Elias's første sommer. Han var ikke syg endnu og havde lige lært at gå.

Jeg synes ugerne flyver afsted. 

Vi prøver at vænne os til livet uden et cancerbarn.

Det er ret underligt.... og meget rart:)

Snart er sommeren her og i år kan vi jo noget helt nyt.... vi kan rejse!

Tænk.... ingen isolationsregler, ingen dårlige tal fra blodprøver, ingen udtalt risiko for infektioner...

Vi kan rejse.... hvor som helst!

Behøver ikke tænke på hvor det nærmeste sygehus er, om der er personale der er til at forstå, på forhåndsgodkendelser fra sos og risici for at stå med en kæmpe hospitalsregning selv.

Elias er jo rask.... vi kan rejse...

Og har vi så købt en rejse......neeeej.

Vi er vel helt handlingslammede.... kan ikke finde hoved og hale i det der sommerferie noget.

For noget tid siden havde vi besøg af ønskefonden.

Elias ønskede sig at flyve med en flyver (det har han aldrig prøvet pga isolationsreglerne) ned til en strand, hvor man kan gå i bare underbukser og spise is hver dag!

Se det er da et ønske der er til at forstå.

Vi ved endnu ikke om Elias vil få sit ønske opfyldt af ønskefonden.

Hvis han (og vi) ikke skulle være så heldige er vi nok ude i at hoppe på en afbudsrejse eller lign.

Kan egentlig godt lide tanken om ikke at være bundet af noget...

Men badebukserne er i hvert fald klar.

Elias har været heldig at få lov til at teste badetøj for lego wear.

Han synes de er seje.... meget mere seje end underbukser :)

Og så må vi nok også hellere se at få ordnet med pas til drengene...

Så er vi helt klar til sommer..... og ferie:)

Elias er rask....med højt til himlen!

I går blev vi ringet op fra skejby sygehus.

Vi havde været ude at handle uden børnene og var heldigvis stoppet for at sludre med nogen venner... tror det var godt at vi ikke kørte bil da beskeden kom.

"Vi har fået svar på Elias´s knoglemarv. Den er ren. Han skal ikke ha mere kemo. Han er rask!"

Vi græd og hoppede, krammede hinanden og alle andre, hejste flaget og skålte. Vi tog Elias med ned i en legetøjsbutik hvor han fik lov at vælge lige det han ville..... han valgte selvfølgelig den største john deere traktor:) Og resten af dagen spurgte vi hinanden om det ikke var rigtig nok at de havde ringet.... for det er altså ikke helt til at forstå.

ELIAS ER RASK!

Vi er rejst til Norge på påskeferie og i mandags fik vi os en tur på ski og gåben.

Fjorden er frosset til med en halv meter is så her er der stor aktivitet.

Der bliver fisket i åndehuller, kørt vildt med biler og mange bruger isen til at gå ture på... også på ski.

Vi havde onkel, farmor og farfar med os.

 Vi tog chancen og tog afsted da Isak skulle sove middagslur og heldigvis tog han 3 timer så vi slap for at skulle ha ham op af vognen (mon ikke man kunne redde sig en god omgang brystbetændelse ved at amme udendørs i frostgrader). 

Vi havde både pulken med og en kælk. Så kunne Elias vælge lidt imellem hvad han ville. Det blev mest til pulk, for her til sidst fik han lidt højere dosis kemo end ellers så der har ikke været appetit og benene har været slappe. Men vi nød alle at komme ud og ha højt til himlen.

Og nogen kælketure med onkel blev det da også til.

Vi er rigtig glade for vores pulk. Elias elsker at sidde der og kommandere til den der trækker.... "gå nu". Og så sidder han der med tæppe og stormtræk på og solbrillerne skubbet godt på plads.

Vi håber at Elias er så frisk til næste vinter at han kan begynde at gå lidt selv. Ellers skulle vi jo ha købt tvillingepulk, for næste vinter bliver det Isak der får pladsen.

Efter vores tur fik Elias feber. Høj feber. Så vi pauserede med kemoen og til sidst måtte vi køre til det nærmeste sygehus for at få taget en blodprøve og få antibiotika. De ville helst ha indlagt ham, men vi fik lov til at tage hjem til farmor og farfar igen. Og heldigvis for det, i går var han allerede feberfri igen og så fik vi jo den dejlige besked fra århus. Så nu skal han bare ha den sidste antibiotika og så er der ikke mere medicin!

Nu vil vi nyde vores påskeferie her i Norge.

Når vi kommer hjem igen venter dagligdagen og så skal vi til den første kontrol i midten af april.

Tusind tak for alle kommentarer, beskeder, tanker. 

Her på bloggen, instagram, facebook og på mobilen.

Godt at vide at så mange tænker på os og hepper på verdens sejeste dreng.

Rigtig god påske

Når det er rigtig koldt ude....

.... så må man varme sig inde.

I sidste uge var vi på skiferie i Norge.

Det blev dog ikke helt så koldt som vi havde ventet/frygtet.

Den koldeste dag bød på -18.

Og det var da også koldt nok....

Derfor passede det rigtig fint at der lige inden vi tog afsted dumpede en pakke ind med posten fra odense marcipan.

Jeg havde takket ja til at teste nogen af deres bageprodukter, og hvad passer bedre til en skitur end kage?

Heldigvis var der flere end mig der synes kage er godt.

Både tante Anne og Elias var flittige hjælpere.... eller faktisk så kan Elias ikke li kage, men er blevet helt vildt glad for at lave mad.

Når jeg begynder at finde frem til aftensmad kommer han ofte med hans skammel og siger: mor hjælpe dig!

Han er ret hård til at slå æg ud faktisk...

Målet var fastelavnsboller med creme OG marcipan ifa kransekagemasse fra odense.

Opskriften vi brugte er denne.

Vi lavede dobbelt portion dvs 18 stk og det passede lige med en pose kransekagemasse.

De blev mægtige.... en bolle kunne ligesom stille kagesulten rigeligt.

Vi spiste dem til dessert, til aften-spille-kaffen, til brunchen.

Man kan jo altid spise en fastelavnsbolle ik'?

Med i pakken var der bla. også en kokosmasse.

Jeg tror jeg skal bruge den til at prøve deres kokosfastelavnsboller med hindbærskum.

(uhm der er mange gode opskrifter!)

Godt at der stadig er lidt over en uge til fastelavn så vi kan nå at spise maaange boller;)

Ferie

1: Udsigt fra onklernes have, 2: En lille tur i båden med Elias som skipper, 3: Det er ikke rigtig sommer før vi har spist stegt pir, 4: Pølse i lompe... uden rejesalat;), 5: Igår var det overskyet så jeg bagte kanelsnegle, 25 stk og ingen til fryseren!

Nøj hvor er det altså dejligt med det her ferie. Vi hygger og hygger. Og faktisk (7-9-13) er vi ret heldige med vejret så sommerkuløren er ved at være på plads.

Elias sover stadig en del, men er i nogen lunde hopla når han er ude af sengen. Han hygger sig med hele den norske familie, men spørger også til dem hjemme i danmark. Vi prøver at forklare at det er 2 forskellige lande mor og far kommer fra, og om han kan huske vi sejlede med den store båd for at komme op til Norge. Lidt svært at forstå. Men i dag så han på en æske med en masse flag på. Han fandt det norske og sagde "hurra, hurra, hurra".... og bagefter det danske og sagde "god"..... og til sidst det svenske og sagde "dum"!?! Haha, lille kloge dreng.

Min krop er ikke helt god. Plukkeveerne driller stadig og idag har jeg ondt i ryggen. Jeg bliver så irriteret og lidt opgivende over at jeg jo har lidt over 2 måneder igen.

Min graviditet med Elias var en drømmegraviditet uden de store gener, så jeg synes virkelig der er stor forskel.

Elias er sød og når jeg dumper ned i sofaen med et suk siger han "mor av av i maven".

Indtil i dag har det gået fint når bare jeg sad stille så jeg er allerede færdig med det hæklede tæppe og er snart kommet til ærmerne på min strikke-cardigan.

Billeder kommer:)

Strik til bryllup i varmen

Sikken en pinse!

Dejligt bryllup i København hvor vi dansede til den lyse morgen.

(Ja også den gravide i høje hæle!)

Vi boede på 22. etage på bella sky comwell.... kan absolut anbefales, skønt hotel.

Sidst men ikke mindst havde Elias en fantastisk week-end hos onkel og tante og opførte sig efter sigende eksemplarisk.

Til brylluppet manglede jeg noget til at have over skuldrene, så en uge før strikkede jeg en lille sjælevarmer fra drops:

Smukt hulmønster og snoninger i perlegrå.

Sjælevarmeren strikkes som et bredt stykke der til sidst syes sammen så langt som ærmerne ønskes i hver ende. Rigtig enkelt.... og en uge var rigeligt... det tog kun et par aftner, så var den færdig!

Når man tager den på lægger mønsteret sig tværs over skuldrene.

Den er strikket i alpaca og silk-kid.

Mønsteret finder du lige her.

Og så kan du lige nu at shoppe stort ind af drops's uldgarn til 30 % (resten af maj, dvs i morgen med)

Jeg har hamstret, bla garn til sjælevarmeren, men flere projekter ligger og venter...

Skal vise frem til inspiration.

Første gang på ski!

Så er vi landet efter vores skiferie med foreningen af cancerramte børn.

Vi har haft en rigtig dejlig tur, men var også godt trætte da vi kom hjem.

Vi tog turen til københavn hvor vi påmønstrede dfds som sejlede os til Norge. Fra oslo var det i bus til fjeldet, og så det samme i omvendt rækkefølge tilbage. Det var lidt stressende og hårdt at rejse som en gruppe, når man har et sygt barn som nogen gange har nogen særlige behov, men samtidig var det jo også rigtigt godt med en masse andre familier i samme situation og Elias nød selskabet af alle de andre børn.

Elias fik sin jomfrutur på ski. Han fik jo sine første ski i dåbsgave, så i en alder af 2 år er det jo ikke for tidligt at få begyndt? Vi forventede os ingenting og blev derfor glædeligt overraskede. Ved hjælp af det hemmelige våben mimmi (vingummi) lykkedes det at få alt udstyret på (også hjelm, selvom den ikke lige er på på billedet, måtte tage det lidt i etaper) og tilsammen tror jeg elias var på ski i en 3-4 timer hvilket da er ret godt gået. Han nåede så langt at han stod selv med far kørende baglæns foran sig så han kunne holde fast i hovedet.

Han dansede rundt i sine skistøvler....

Vi var igen så stolte....

En af de mange mimmi pauser;)

Elias sov til middag hver dag, og jeg sov sammen med ham. Er noget så træt... den lille i maven suger al energi jeg har.

Så midt på dagen fik far et par timer til at brænde krudtet af.

Om eftermiddagene tog vi så en tur på langrend med elias i pulken. Han synes det var sjovt at køre ned af de liiiiidt stejle bakker. Og så sad han dejligt lunt i skindposen som er espens gamle.

Faktisk var der ret koldt alle dagene, så vigtigt med kuldecreme og en god indpakning.

En af eftermiddagene kom røde kors med deres snescootere og alle der havde lyst fik en tur.

Elias har tilføjet "maskiner" til ordforrådet og var dybt fascineret.

En stor oplevelse for en lille dreng.



 Ahhhh hotel!

Vi boede på hotel med ski in-out. Det var helt perfekt og der var et stort legerum, og en dejlig restaurant hvor der altid var en overdådig buffet (og den aften vi ikke lige fandt noget i kræsne elias's smag lavede kokken selvfølgelig specialbestilling på pølser;)). Vores værelse lå ikke lant væk fra sofaområderne og pejsen, så om aftenen kunne vi putte elias og så sætte os ned og slappe af med en øl og dagens avis.



Både på turen op og hjem fik børnene lov til at komme op og besøge kaptajnen og se hvordan man styrede skibet. Dette blev også en stor oplevelse for elias og han taler stadig om bøøøøøøøøøøøt. (båd)

I kahytten sov han i sin egen køje helt selv og faldt kun ud en gang! Meget stolt lille mand.

Selvfølgelig blev der også tid til den obligatoriske tur i tax-free'en.

Personalet på færgen havde lavet et lukket legeområde for de syge børn, og i restauranten blev der lukket af i et stort område helt ude i stævnen hvor vi så kunne sidde i fred og ro og spise.

Overalt blev vi mødt med hjælpsomhed.

Det har været en helt fantastisk første tur på ski som bød på så meget mere end vi havde håbet.

Nu er vi mætte af indtryk og glæder os til en stille påskeferie.

Håber på lidt varmere vejr så vi kan komme lidt ud i haven... her er der sket store ting, billeder kommer:)

Og ikke mindst nåede jeg lige at hente min kitchen aid inden vi drog på ferie.

Gearene er skiftet og jeg er nu klar til at bage lækre brød hele påsken.

Rigtig god påske!

Back on track?

Før Elias blev syg bagte jeg alt vores brød selv.

Espen spiser ikke rugbrød og det er rigtig svært at finde et godt grovbrød i dagligvareforretningerne...

Men da Elias blev syg røg alle de gode vaner.

"Mit" brød kræver nemlig ganske lidt arbejde, men lidt planlægning, og planlægningen røg sig jo en tur dengang i september....(tænk.... det er snart et år siden....)

Men nu begynder vi lige så stille at få vores hverdag tilbage. Det er længe siden Elias er blevet indlagt akut og vi er da også begyndt at lave aftaler igen!

Derfor synes jeg også at det er på tide at genoptage brødet.

Jeg laver dejen på slump om aftnen. Rører den bare i skålen, behøver/kan ikke æltes, da den skal være ganske fugtig.

Dejen står i køleskabet natten over. Næste dag når jeg har et par sammenhængende timer hælder jeg dejen op i en hæveskål, lader brødet hæve ved stuetemp. og bager derefter i forvarmet ovn+bageplade på 250 i et kvarter og derefter på 200.

Vi har nydt den sidste uge med ferie.

Jeg ville så frygtelig gerne nå at komme en tur i Ålborg Zoo.

Måske havde vi sat forventningerne lidt højt.... men Elias tacklede bare slet ikke de høje temperaturer og mængden af mennesker.

At dyrene så også nærmest var i koma hjælper jo heller ikke på sagen....;)

Men vi nåede da at se nogen dyr (surikat er åbenbart Elias's yndling.... sammen med elefanten), at ses og spise frokost sammen med et vennepar og deres piger, og at kaste is fra ben&jerrys ned imens vi febrilsk smurte Elias med solcreme....

Måske er det bare sådan det skal være i zoo....?

 Elias skaber sig et overblik

Igår prøvede vi så virkelig noget nyt.

Vi er som bekendt flyttet på landet og da vi kom hjem fra norge hang der plakater alle vegne med "veteranhøstdage i hadsten".

Elias er en all-time-traktor-lover, så hva ville være bedre end en dag i traktorernes (og alle de andre maskiner jeg ikke kan navnet på) tegn?

Lidt af et kulturshock.....sikke mange træsko, værnesko, traktortøj, mænd der sparkede dæk med kolde halvlitere i plastickrus, damer i malketøj osv osv.....

Den første halve time stod Elias helt stille.... fuldstændig paralyseret over synet af de mange maskiner.

Elias fanger hurtigt stilen.... en klassisk bredsporet gang (og dertilhørende ansigtsudtryk) er erhvervet!

Men se da også lige hvor den frister med åben dør og det hele!

Endnu et ord er tilføjet forrådet: Med!

Og drengen der sjældent respekterer et nej fik da også tidernes største melt down lige der på marken da skyerne begyndte at trække sammen...... Det var kun liiiiige at han var stoppet med at hikste da vi nåede hjem!

Puha altså....godt at vi har et korps af pædagoger, psykolog, sygeplejersker, læger osv klar til at hjælpe os når elias skal til at lære at være ude blandt andre hvor nej (nogen gange) er nej (modsat på A4;))

Eller igen måske er det bare sådan det skal være?

Ædda, bædda, flødekande!

 Når billederne er sat op sådan bliver det nærmest et freakshow!

Hver sommer er der villvin marked i Risør. Et forholdsvist stort marked med kunsthåndværkere fra hele norden.

Vi plejer at købe lidt hvert år.

Sidste år købte vi knapper.... i år blev det igen snella og petronella's stand der trak os til... det blev til øreringe med "ædda,bædda" . En norsk remse ala avra for laura.....

En flødekande blev det også til fra en keramiker fra oslo.

Passer fint til alle mine mano-krus :)

I aften skal vi pakke og gøre klar til afgang i morgen tidlig.

Der er dobbelt-tjekket med colorline, så vi nu er sikre på at der er en kahyt klar:)

Det virkelige liv !

Ih hvor er det altså godt med ferie...

Da jeg stod på børnekræftafdelingen og troede vores ferie var i fare imens jeg febrilsk prøvede at få faxet de sidste 2 måneder af Elias's journal til sos international kom en af de andre mødre hen til mig.

Jeg forklarede, var tudefærdig.... "hæng i, det skal nok gå.... og nyd jeres tur ud i det virkelige liv!".

Nu er vi her i det virkelige liv, og det rigtig rigtig dejligt... men også lidt underligt. For når vi går rundt her i Espens hjemby føles det som om alt er som før... men det er det jo langt fra.... og alt er langt fra godt... endnu.

Hvis ikke det var for sonden kunne vi måske godt nogen gange glemme at Elias er syg.

Men her i det virkelige liv kan vi godt se at vi ikke helt kan følge med endnu.

Elias er træt og lægger sig nogen gange fladt ned på jorden af udmattelse.

Mor-sygen hærger også lidt mere end derhjemme i trygge rammer....

Og så er der altid isolationsreglerne som skal overholdes, som godt kan gøre det svært når vejret byder på regn.

Men vi nyder det gør vi..... dejligt at få et afbræk med lidt virkelighed :)

Trætte øjne....



Vi nyder skærgården. Masser af liv i havet. Vi fisker, bader, sejler....



Vi mødes med venner vi ikke har set i et år. Og gensynsglæden er stor hos både store og små...

Norsk natur....

Og selvfølgelig spotter Elias enhver traktor der findes i en vis radius...traktor-æraen er absolut ikke slut! ;)

Fiasko.....og succes!

Vi er i Norge!

Hurra vi kom afsted, og nu er der ikke noget der kan stoppe os, for nu er vi her... ha!

Godt nok var vi lige ved at blive fældet på målstregen af en forhåndsgodkendelse hos sos international og et kommunikationsbrist hos colorline så der pludselig ikke var nogen kahyt til os!

Colorline rettede dog hurtigt fejlen og ih hvor har de bare et højt service niveau. 2 min. efter vi havde fået den kedelige nyhed om den manglende kahyt og alt booket fik vi besked om at køre til check in, her ventede en medarbejder på cykel som guidede os igennem alle bilkøerne (så alt stoppede!) og helt frem på kajen hvorefter en anden mand tog over og fik os ind på færgen. Her kom der endnu en mand i hvid skjorte med vinger (altså dem der på skulderen) og fulgte os direkte op til vores kahyt!

Her var vi over hele overfarten. Og da vi listede ud af vores kahyt cirka 20 min efter ankomst i kristiansand så vi var sikker på at der ikke var flere folk fandt vi en seddel på vores dør hvor der stod "ikke bank", for at gøre rengøringspersonalet opmærksom på at vi var der.

Det hele var bare så gennemført og helt perfekt for en lille højisoleret dreng.

Tusind tak colorline!

Men inden feriebillederne kommer er der lige noget jeg må vise først....

Jeg såede jo jordbærplanter i april.... havde store planer....20 frø....

Og resultatet: 1 sølle plante som ikke kommer i nærheden af røde bær denne sommer!

Til gengæld har jeg fundet ud af at basilikum er super let at dyrke selv....

Det hele er blevet plantet ud da jeg vurderede at de havde bedre chancer for at overleve 14 dage alene udenfor end inde i et solfyldt vindue.

Bliver spændende at se hvor meget der er tilbage når vi kommer hjem...

Heldigt at der vokser masser af fint ukrudt i vores have når nu mine grønne kundskaber vist skal finpudses ;)

Til sidst sniger der sig et lille feriebillede ind. Sådan ser det mest nødvendige medicin ud til små 14 dage.... og så kan jeg endda allerede nu se at vi må en tur på apoteket....

Puha hvor har vi pakket, pakket, pakket....

Som i ser står kassen på vores nye spisebord, som vi liiiiige nåede at male færdigt inden vi skulle afsted.

Det er blevet så fint at jeg faktisk allerede savner det lidt...