Det kommer rigtig tæt på...Vi skal langt væk!

Her til aften har vi fået fiskesuppe til aftensmad. 

Jeg kan godt synes at det er rigtig svært at få fisk ind i aftensmaden. Ofte bliver det enten fiskefrikadeller, eller fiskefilet'er. Fiskesuppen var rigtig god og alle mand spiste faktisk af den (okay elias spiste kun laksen uden suppen....) Opskriften finder du her.

Måske meget passende at vi får øvet os i at spise varmende supper med fisk, for lige før aftensmaden tikkede der en mail ind med oplysninger om mit vikariat. Vi har endnu ikke fået en navngivet kommune, men ved nu at vi skal til midt-nordnorge!

Ret langt fra sydnorge og Risør som vi havde ønsket, men vi er stadig glade og synes det er spændende. 

Der er omkring 2 måneder til jeg skal begynde deroppe. 

Det kommer rigtig tæt på nu.

Vi har jævnligt visninger i huset og håber at der snart er nogen der har lyst til at købe det.

Derudover skal børnenes plads i børnehave og vuggestue jo også snart opsiges.

Det er rigtig vemodigt. Elias er endelig sådan ok glad for at gå i børnehave og Isak er jo gledet lige ind i vuggestuen som det mest naturlige. Derfor er udmeldelsesblanket udleveret under protest:)

Men men, børn er jo ret tilpasningsdygtige og mon ikke de hurtigt finder sig til rette i deres nye norske børnehave? Vi har valgt at Espen ikke skal arbejde i starten så der vil være god tid til indkøring og korte dage når vi kommer op til alt det nye.

 Off topic men må bare vise en tegning Elias havde med hjem fra børnehave. Hans traktor periode er så småt ved at stilne af og i stedet er han nu meget optaget af dinosaurer og hajer.

I dag var det dinosaurer han tegnede.

Jeg synes det ligner ret godt.

Det er ikke bare hus der skal sælges, børn der skal meldes ud og møbler der skal opmagasineres. Vi skal også af med vores biler, da det slet ikke kan betale sig for os at skulle betale det det koster at få dem med til Norge (i forhold til hvad de er værd).

Derfor har vi været ude og se på en ny bil som vi kan importere med os til Norge.

Vi har forelsket os i en skoda.... ja hvem skulle ha troet det;)

Er ret glad for at det tilbud vi har fået er med så meget varme den kan trække ;)

Indlægget er sponsoreret

Baggy Leggings

Jeg har endelig fået gang i symaskinen igen. Efter Isak er blevet kørt godt ind i vuggestuen og Elias har dage hvor han bliver hentet af vores nye aflaster, er der blevet tid til lidt mere mor-tid.

Jeg er blevet inspireret af alle de hjemmesyede leggings der vises frem på instagram.

Bløde, dejlige at have på i børnehave og vuggestue.

Børnetøj må meget gerne være flot og pænt at se på, men så absolut, og vigtigst, være komfortabelt.

De blå er en jersey med uld og er helt vildt lækre. (fra stof 2000)

Derudover har jeg syet et par i tynd grå jersey og et par i en noget tykkere quiltet kvalitet. (fra stof og stil)

De er så absolut godkendt af Elias. Modellen gør at de kan bruges længe for selvom de er lidt for lange nu gør det ingenting når der er rib i benene.

Det baggy look gør dem dejligt drengede synes jeg.

Mønsteret er fra stof og stil, og de er virkelig nemme at sy, da der kun er sømme i siderne, benrib og rib i livet. Mønsteret er egentlig med lommer, men det vælger man jo heldigvis selv ;)

Ofte er det jo enklere, jo bedre når jeg skal sy!

Så drengede at de sagtens kan bære det quiltede stof..... og en sløjfe ;) (bånd fra hay)

Næste udfordring bliver at få mønsteret ned i Isaks str. (det originale går kun ned til str 104), for lillebror skal helt sikkert også ha dejlige, bløde bukser.

Ønskefonden

Igår havde vi en hel fantastisk dag.

For efterhånden længe siden sendte vi en ansøgning til ønskefonden på Elias's vegne og i foråret havde vi besøg af to frivillige som Elias fortalte til hvad han kunne drømme om, og ønske sig.

Legoland...og noget med at flyve.

For nogle uger siden blev vi så ringet op at Elias ville få en hel dag i legoland!

Mormor var så sød at komme og passe Isak så vi kunne drage til Billund bare os 3.

Tror vi allesammen nød lidt "storebror-tid". 

Vi lod Elias føre an og fulgte bare efter ham i hans helt eget tempo.

Vi spiste frokost i legoland og herefter var det tid til en overraskelse.

For udenfor indgangen holdt der en limousine og ventede på os.

Elias holdt sig ikke tilbage og satte sig straks ind og gik ombord i de godt fyldte slikskåle.

Limousinen kørte os ned til rådhuspladsen i billund.

Her stod der maaaaange mennesker og ventede på os foran en stor scene.

Der var 2 andre børn der også skulle ha opfyldt ønsker, så heldigvis var vi ikke alene.

Var ret spændt på om det ville blive for meget for Elias og om han ville bakke ud, men han nød at stå deroppe og tale i mikrofonen. 

Han skulle godt nok ha lidt hjælp til at huske hvad han havde ønsket sig, og han var sikkert også lidt forvirret for vi havde jo lige været i legoland;)

Formanden for ønskefonden overrakte ham hans, ja jo faktisk 2., ønske: En flyvetur med helikopter over Århus!

Elias forstod det ikke helt lige med det samme, men efter vi har forklaret er han nu helt med på det og glæder sig.

Det var en stor oplevelse både for Elias og os som forældre.

Det var simpelthen så rørende at der var så mange mennesker som ønskede det bedste for Elias og os.

Og klappede af vores lille figther.

Han fik også et certifikat til minde om gaven.

Her er han sammen med en af de frivillige.

Bagefter var vi nødt til at tage tilbage til legoland, bare lige for at få det sidste ud af den fantastiske dag.

Tusind, tusind tak til ønskefonden fordi i har valgt at opfylde ikke bare et, men hele 2 ønsker for Elias.

Vi havde en rigtig dejlig dag i legoland og glææææder os til helikoptertur.

Hvis du ikke kender til ønskefonden kan du læse mere om dem her.

Make-A-Wish Ønskefondens formål, er at opfylde ønsker for børn, der bor i Danmark og er mellem 3-18 år, der lider af en livstruende sygdom. Vi prøver altid at opfylde barnets højeste og inderste ønske – at sætte barnet i centrum og skabe HÅB, STYRKE og GLÆDE i en periode hvor sygdom truer barnets liv. Make-A-Wish Ønskefonden har ingen tilknytning til politiske eller religiøse organisationer, og køn, race, religion el.lign. er uden relevans for foreningens virke.

Forældre, familie eller andre bekendte kan søge på vegne af barnet.

Barnet får selv lov at fortælle hvilke ønsker det har, så egentlig skal man jo bare "indstille" barnet.

I nogle tilfælde, som i vores, bliver barnets ønske først opfyldt efter sygdomsforløbet.

Det er ikke kun kræftbørn der får opfyldt ønsker. Det kan også være børn med gigt, tarmsygdomme, hjertebørn osv osv. Så hvis du kender et barn der kunne være i målgruppen så skynd dig at søg.

Minder om Eventyr

Da Elias blev syg fik vi bevilliget aflastning fra Århus Kommune.

Jeg husker vi fik besøg fra aflastningsordningen og talte om vores behov og så matchede de os med Camilla som nu har været hos os i næsten 3 (!) år.

Det har været helt fantastisk. Grænseoverskridende i starten at skulle overlade sit meget syge barn til en dengang fremmed. Men også nødvendigt da det var den eneste måde vi kunne få et pusterum, gå til tandlæge, handle ind sammen osv da Elias jo var højisoleret.

Camilla har siddet hos Elias på sygehuset, hjemme hos os, trillet ture i uniparken og fodret ænder.

Og da Elias blev afisoleret åbnede der sig nye muligheder med ture i svømmehallen, på macdonalds, ud og køre med tog osv.

Det har været helt utroligt givende for os alle. Og det varmer helt ind i sjælen at en udefrakommende har givet Elias så mange gode timer og oplevelser som vi som forældre ikke altid har haft overskud til...

Derfor er det også helt forfærdeligt trist at vi desværre har måttet sige farvel til vores fantastiske Camilla, da hun skal læse i udlandet i et halvt år.

Camilla havde lavet en bog til Elias med billeder fra alle deres timer sammen.

Den er simpelthen så fin, og så sjovt for os at få et lille glimt af det de har haft sammen.

Elias er vild med den.

Jeg har knipset lidt fra den:

Højisoleret hjemme i lejligheden.

På macdonalds.

Aros' regnbue.

På den permanente.

Hjemme i sofaen.

Møde Kristian fra lille nørd og hospitalsklovnene.

Uhm is!

Ud på tur.

Tusind tak for alt, Camilla <3 p="">

Elias 4 år

Der har været lidt stille. 

Men det er kun fordi der har været alt andet end stille hos os.

D. 20 juni fyldte vores Elias 4 år.

På selve dagen blev han fejret med morgenbord sammen med farfar som havde rejst hele vejen fra Norge. Om eftermiddagen kom der nogen venner hjem fra børnehaven og vi havde den dejligste, varme eftermiddag i haven med leg, kage og gaver. Og senere kom forældrene og så grillede vi pølser.

Uhm... stort hit hos alle.... og nemt:)

Elias havde bestilt traktorkagemand og kage med syltetøj!

Med lidt god vilje fik jeg formet en vandbakkelse som en traktor og pyntet den med syltetøj, glasur og friske jordbær. Den blev godkendt:)

Dagen efter var vi i børnehaven med kanelsneglekagemand.

Den havde Elias ikke tid til at spise da han havde travlt med at underholde hans gæster med taler og sang. Simpelthen så sjovt.

Elias har fået så mange fine gaver.

Vi gav ham en nintendo.

Manden i butikken sagde (selvfølgelig!!!) at det kunne han sagtens finde ud af, men den har ligesom ikke fanget ham selvom han er ret ferm med en ipad.

Så nu ligger den klar i skabet... til lange rejser i ferien.

Om lørdagen sluttede vi feste-stafetten af med at fejre for familien.

Gaven fra onkel og tante var meget håndgribelig for en 4 årig.

En mejetærsker!

Årh hvor har han ønsket sig....

Og fantastisk når der er nogen voksne der gider at ligge nede på gulvet og lege. Hende tante Anne ved jo også lige hvordan sådan en mejetærsker fungerer ;)

Den opmærksomme har nok opdaget at der står endnu en mejetærsker i baggrunden?

Den fik Elias i "slut-med-ble-gave" af farfar.

For ja.... pludselig skulle det være slut.... også om natten...

Og han er så god, meget få uheld.

Pludselig bliver han er meget stor 4-årig!!!

Flere lys pustes ud og flere kærester elimineres....

Når man har fødselsdag er det tilladt at "fiske" isen ud af kagen.

Lillebror Isak var simpelthen så sød.

Han var jo med til alle festerne og sad for det meste bare og hyggede sig og tog alle indtrykkene ind.

Og så nød han godt af alle de gode sager.

Man kan f.eks sagtens spise en rutebil selvom man kun har to tænder.

Vi sluttede ugen af med at fejre min storebror som fylder år sankt hans aften.

Så denne uge med hverdag er faktisk ganske velkommen;)

Fødselsdage er fantastiske og jeg bliver altid lidt rørt og sentimental.

Men det er også lidt godt når alt festivitasen er overstået.... selvom det kan være svært for en 4-årig at forstå. Idag da vi gik forbi fætter br sagde Elias : jeg ønsker mig sådan en båd til min fødselsdag!

Jeg smilede bare :)

Brødre

 Det er rigtigt det med kærligheden til ens børn. Tror jeg har snakket om det før. Der er en kærlighed til dem hver især og så er der kærligheden til dem sammen. Altså den til dem som brødre.

Jeg kan mærke at den vokser så stærkt lige nu og hver dag glædes jeg over at vi er så heldige at ha to skønne drenge. 

Isak er begyndt at krybe og dermed er Elias's interesse for ham også vokset.

Nu skal man jo bare til at lære at dele.

For babylegetøjet bliver hurtigt glemt når storebror dukker op med sin fjernstyrede traktor, eller briotogbanen, eller legoet.

Det er lidt svært det der med at egentlig er det mit men lillebror skal også ha lov.

Og nogen gange ødelægger lillebror!

NEJ ISAK! hører vi tit fra stuen....

Men samtidig hører vi også "Isak jeg koooooommer" hvis lillebror græder og Elias ikke er i nærheden... og lillebror får kys og får af vide at han er den bedste ven i hele verden.

Brødre.

Derfor vidste jeg også hvad indholdet skulle være da jeg fik tilbud om at teste en fotobog fra pixum.

"Elias og Isak"

En bog med billeder fra den første tid som brødre.

Jeg har brugt mine billeder fra instagram.

Programmet jeg brugte til at hente billederne ind på iphoto hedder "gramgrab" og er rigtig nemt at bruge.

Hos pixum downloader man et program til at lave fotobogen. 

Meget brugervenligt, for selvom jeg hoppede direkte forbi guiden var det hurtigt og overskueligt.

Jeg valgte at ha 4 kvadratiske billeder på hver side, men nogen af yndlingsbillederne fik lov til at få en side for sig selv.

F.eks sådan et som det her...

Det er ret hyggeligt med sådan en billedbog.

Om brødre.

Drengeleg vs Pigeleg

Jeg er flere gange blevet spurgt om vi vil teste sylvanian families produkter. Har indtil denne gang sagt nej tak....

Har altid syntes at det var pigelegetøj, og med to drenge i huset følte jeg ikke at det ville passe ind her.

Men da jeg sad på gulvet og var omringet af traktorer den dag jeg læste mailen tænkte jeg at nu skulle jeg prøve det.

Jeg vil nemlig allerhelst tro at det ikke er pga at vi har "farvet" Elias at han helst vil lege med biler og traktorer...

Han var ærlig talt lidt skuffet da han åbnede den store (lillae!!!;)) pakke der kom med posten.

Hvad var nu det for noget?

Men da vi fik pakket huset ud og jeg fortalte ham at her boede kaninfamilien og legomændende måtte gerne komme på besøg begyndte han at lege...

Men jeg kan stadig ikke slippe tanken om at det er pigelegetøj.

Hvor forkert det end er at dele legetøjet ud på kønnene på den måde.

Jeg synes også Elias's leg viste det meget godt.

Alle møblerne lå rodet inde i huset fordi de var blevet kørt ned at en af soldaterne fra toy story.

Og kaninfamilien havde mest travlt med at se på hvor mange måder man kunne bestige huset

Og i hvor mange "seje" positioner de kunne hænge på vejen op....

Stigen i huset blev en kran som kunne hejse komfuret op og ned... alt imens kaninfar kravlede på taget.

.....osv....

Tanken om at det var pigelegetøj som mine drenge aldrig ville lege med blev gjort til skamme, men på Elias's helt egen måde:)

Tak, sylvanians, for at udvide Elias's (og min) legehorisont ;)

Elias er rask....med højt til himlen!

I går blev vi ringet op fra skejby sygehus.

Vi havde været ude at handle uden børnene og var heldigvis stoppet for at sludre med nogen venner... tror det var godt at vi ikke kørte bil da beskeden kom.

"Vi har fået svar på Elias´s knoglemarv. Den er ren. Han skal ikke ha mere kemo. Han er rask!"

Vi græd og hoppede, krammede hinanden og alle andre, hejste flaget og skålte. Vi tog Elias med ned i en legetøjsbutik hvor han fik lov at vælge lige det han ville..... han valgte selvfølgelig den største john deere traktor:) Og resten af dagen spurgte vi hinanden om det ikke var rigtig nok at de havde ringet.... for det er altså ikke helt til at forstå.

ELIAS ER RASK!

Vi er rejst til Norge på påskeferie og i mandags fik vi os en tur på ski og gåben.

Fjorden er frosset til med en halv meter is så her er der stor aktivitet.

Der bliver fisket i åndehuller, kørt vildt med biler og mange bruger isen til at gå ture på... også på ski.

Vi havde onkel, farmor og farfar med os.

 Vi tog chancen og tog afsted da Isak skulle sove middagslur og heldigvis tog han 3 timer så vi slap for at skulle ha ham op af vognen (mon ikke man kunne redde sig en god omgang brystbetændelse ved at amme udendørs i frostgrader). 

Vi havde både pulken med og en kælk. Så kunne Elias vælge lidt imellem hvad han ville. Det blev mest til pulk, for her til sidst fik han lidt højere dosis kemo end ellers så der har ikke været appetit og benene har været slappe. Men vi nød alle at komme ud og ha højt til himlen.

Og nogen kælketure med onkel blev det da også til.

Vi er rigtig glade for vores pulk. Elias elsker at sidde der og kommandere til den der trækker.... "gå nu". Og så sidder han der med tæppe og stormtræk på og solbrillerne skubbet godt på plads.

Vi håber at Elias er så frisk til næste vinter at han kan begynde at gå lidt selv. Ellers skulle vi jo ha købt tvillingepulk, for næste vinter bliver det Isak der får pladsen.

Efter vores tur fik Elias feber. Høj feber. Så vi pauserede med kemoen og til sidst måtte vi køre til det nærmeste sygehus for at få taget en blodprøve og få antibiotika. De ville helst ha indlagt ham, men vi fik lov til at tage hjem til farmor og farfar igen. Og heldigvis for det, i går var han allerede feberfri igen og så fik vi jo den dejlige besked fra århus. Så nu skal han bare ha den sidste antibiotika og så er der ikke mere medicin!

Nu vil vi nyde vores påskeferie her i Norge.

Når vi kommer hjem igen venter dagligdagen og så skal vi til den første kontrol i midten af april.

Tusind tak for alle kommentarer, beskeder, tanker. 

Her på bloggen, instagram, facebook og på mobilen.

Godt at vide at så mange tænker på os og hepper på verdens sejeste dreng.

Rigtig god påske

Ved siden af

 Fra da vi havde besøg af en fotograf i dec '12

Vi går og er sådan lidt ved siden af os selv.

Det er på tirsdag at Elias skal indlægges for at få taget den sidste knoglemarvsprøve.

Elias har jo nu fået behandling i godt 2,5 år.... det er lang tid.... men de sidste par uger har føltes som evigheder. Dagene snegler sig afsted og jeg går og er sådan lidt utilpas hele tiden.

Har kvalme...

Og det bliver kun værre når jeg tænker på hvad der sker hvis de ringer med et dårligt svar på prøven.

Så er jeg næsten ved at kaste op!

I går ringede de fra børnehaven at Elias ikke var helt sig selv.

Han havde ikke feber, men han var bare ikke i hopla.

Mon han mærker på os at der skal ske noget stort?

Eller også er det bare fordi at kemoen er blevet øget lidt her til sidst.

Det fik vi at mærke den anden nat hvor Elias kastede op igen og igen.

Pga mange ting (medicinen må ikke gives med mælk, det er ikke let at tage medicin imens man er til gymnastik, 3 år med trods alder osv) endte det med at Elias fik sin medicin på næsten tom mave..... ikke godt.

Det blev en nat på gulvet hvor jeg holdt vagt ved hans seng. Strøg ham når han kastede op. Skiftede og puttede igen.

Han er simpelthen så stærk. Nogen gange meget stærkere end os.

Lige da Elias blev syg var jeg bange for at han skulle dø i det akutte forløb.

Det var forfærdeligt for pludselig var det enhver forældre frygter ikke så langt væk.... eller i hvert fald en reel trussel.

I den sidste tid er det som om det kommer tilbage til mig....

Den anden dag til gymnastik var jeg lige ved at græde fordi jeg kom til at tænke på... hvis nu....

Og når Elias ikke er hjemme kan jeg ikke li at gå ind på hans værelse.

Det var jo sådan det ville stå hvis nu vi ikke havde fået ham med hjem igen.

Et børneværelse uden et barn.

Lørdag morgen med mine drenge

Og nu når jeg tager billeder tænker jeg nogen gange på om vi kommer til at se på dem sammen med Elias når han bliver stor eller om det vil blive hårde minder.

Det er rigtig hårdt at være i og jeg er ikke i nærheden af at være mig selv.

Nu skal de sidste dage bare gå.

På tirsdag kommer min mor og passer Isak så både jeg og Espen kan være med på sygehuset.

Det har vi brug for.

Senere på ugen kommer farmor og farfar ned til os og vi håber på at vi kan rejse med dem tilbage til Norge for at være der i påsken.

Tror det er rart at være lidt væk når vi skal gå og vente på svar.... og at ha nogen til at tage over når jeg bliver helt stille indeni og har brug for en pause...

Endnu et sygdomsindlæg..... men lige nu er det det der fylder så utroligt meget....