I fredags blev Isak 1 år.
Vores lille baby er ikke baby længere og som den kliche det er, så forstår vi ikke hvordan det første år gik SÅ hurtigt.
Isak er som regel den første i huset der er vågen, så vi nåede ikke at vække ham med sang. Men vi skyndte os ind og sang for ham i sengen. Til at begynde med forstod han overhovedet ikke hvad der skete og han begyndte at græde, men efter noget tid var han helt med på det der med sang og flag.
Og så var der også gaver! Af os fik han bobles krokodillen som er blevet er stort hit.
Fødselsdagstoget og flag i hele huset hører sig til.
Med sig i vuggestuen havde han pandekager (uden sukker og med soyamælk i stedet for alm mælk. Jeg havde "sødet" dem med kokosmel og vaniliepulver. Populært hos alle lød tilbagemeldingen).
Søndag holdt vi så den store familiefødselsdag.
Farmor og farfar kom jo allerede fredag og søndag stødte den danske side af familien til.
Endnu flere gaver.... et cover til ipad'en så isak nu kan få lov til at låne mor og fars når elias spiller på sin. Med tiden kommer vi nok ikke uden om at købe endnu en ipad så Isak også har sin egen.... men nu var det jo 1 år han blev ik' ? ;)
Elias var ivrig hjælper til at pakke gaver ud. Faktisk så tacklede han det med at det ikke var hans fødselsdag rigtig fint....meeen der var også op til flere pylregaver der faldt af til ham.
I den store æske var der en babygynge.
Lækkert uldtøj var også i en af pakkerne, og derudover fik han et sølvkrus og penge til bla. hans første sko.
Rigtig mange fine gaver.
Og så spiste vi masser af dejlig mad.
Et af mine fødselsdagsminder fra jeg var barn var, at vi altid fik stort frokostbord når vi havde gæster, så det valgte jeg at lave (og heldigvis for det for søndag formiddag tilbragte jeg på skadestuen med Elias der har brækket fingeren!!!). Farmor havde bagt lææææækre kager til kaffen.
Og så er det efterhånden blevet en tradition at vi får hotdogs med røde pølser til skrub-af-mad når der er børnefødselsdag.
Jeg synes det er hyggeligt at vi begynder at få vores egne traditioner, at tænke tilbage på de traditioner vi havde i mit barndomshjem og at se på mine egne børn, hvor glade de bliver.
Og selvom det var Isak der var i centrum (man behøver ikke være særlig stor før det vises tydeligt hvor dejligt det er at sidde der for bordenden og charme alle sine gæster) så var det også bare så dejligt at se hvordan Elias kunne glædes på hans vegne og så fint håndterede at være lidt i baggrunden.
Ikke nogen baby her længere.....
2 fine drenge har vi nu:)